Skip to main content

Siena – ferie i en smuk middelalderby

Konkurrencen er benhård, hvad angår at være den smukkeste by i Italien. Men uanset hvilken mening man har, er Siena helt klart en af dem!
Siena på 20 sekunder

Sienas største seværdigheder ligger i en labyrint af smalle gader og gyder, rundt om den enorme, vifteformede Piazza del Campo.

Piazzaen er en af Europas største middelalderpladser, som ligger i hjertet af 17. contrade, en række sogne, hvis ældgamle rivaliseren, stadig udspilles to gange om året til Palio. Sienas Palio finder sted den 2. juli og den 16. august.

Siena ligger i regionen Toscana
Her ligger Toscana
Ferie i Siena
Smuk middelalderby

Vejen til Siena

I den centrale del af Toscana ligger Siena smukt placeret. Byen ligger 244 kilometer nord for Rom, hvor motorvejsafkørslen ind til Siena, er godt 30 kilometer lang.

Fra Firenze er der cirka 77 kilometer, og har du god tid, er det bestemt en fornøjelse at følge hovedvej 222, der starter syd for Firenze, og skærer sig ned igennem det smukke Chianti-område.

Piazza Duomo i Siena

102 meter højt klokketårn

Palazzo Pubblico, rådhuset på Piazza del Campo, har med Torre del Mangia, det næsthøjeste klokketårn i Italien med sine 102 meter. Sienas duomo dominerer byens silhuet.

Byens høje beliggenhed betyder ,at man på mange af byens steder, kan finde utallige smukke udsigter over det Toscanske landskab.

Palio di Siena – Hestevæddeløb!

Det årlige hestevæddeløb i Siena, løber afsted hvert år den 2. juli og 16. august, og er en konkurrence mellem de 10 distrikter. Løbet er centreret omkring den enorme Piazza del Campo, som kan rumme op til 50.000 tilskuere.

Løbet er naturligvis et gigantisk hit for byen, og mange turister kommer strømmende til, for at opleve denne konkurrence, der har været her siden slutningen af 1200 tallet.

Drej forbi Siena omkring den 2. juli eller den 16. august, nu hvor du alligevel har taget turen til vidunderlige Toscana.

Hotel i Siena

Booking.com har et fantastisk udvalg af hoteller, feriehuse, agriturismi og meget mere i og omkring Siena. 

Her skal du overnatte

De bedste hoteller i Siena

Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel i Siena. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

  • Prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel
  • 24/7 dansk kundeservice
  • Ingen booking gebyrer.

Se de bedste hoteller i Siena her

Seværdigheder i Siena

Efter en afstikker til Abbazia San Galgano, er vi nu tilbage i Siena.

Piazza del Campo

Jeg tror du holder med mig i min påstand, når jeg skriver, at den største seværdighed i Siena er Piazza del Campo. Pladsen er formet som en musligeskal, og byens beliggenhed ovenpå nogle bakker, er tydeligt når du står på pladsen, og kan se hvor meget pladsen den bølger.

I tidernes morgen havde købmændene brug for mere plads, og det samme havde byen brug for til at huse forskellige festivaler. Guvernørerne i republikken Siena, fik så denne opgave at efterleve dette behov for byen og de mange købmænd, både fra byen men også fra de omkringliggende egne. Pladsen stod færdig i slutningen af det 13. århundrede.

I dag står pladsen som byens centrale samlingssted for byens indbyggere, men så sandelig for os turister, der straks søger derhen. Omkring hele pladsen finder du restauranter og caféer, hvor du kan nyde stemningen og atmosfæren, som virkelig er fantastisk.

Jeg har vist skrevet, at det er her Palio hvert år foregår den 2. juli og 16. august.

Siena Piazza del Campo

Palazzo Pubblico

Tårnet er et symbol for Siena og har altid repræsenteret borgerne i byen og været centrum for de største begivenheder i Siena. Palazzo Pubblico er en af de mest elegante bygninger gennem tiderne ift. sine omgivelser.

Ydersiden på tårnet er en klassisk middelalderstruktur, der har en gotisk påvirkning. Tårnet var bygget og designet til at være højere end i sin byrival, Firenze, der på det tidspunkt mellem år 1325 og 1344, var det højeste i Italien.

Indenfor kan du i næsten alle rum se kalkmalerier. Med dem er vi tilbage i slutningen af det 14. århundrede og var usædvanlige for sin tid. De er også usædvanlige på den måde, at de ikke skildrer noget religiøst, som ellers var normen den gang.

UNESCO

Sienas historiske centrum har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1995. Titlen fik byen for deres bevarelse og høje kvalitet af deres middelalderby i flere århundreder.

Siena

Restauranter i Siena

De mest synlige af dem ligger selvfølgelig på Piazza del Campo, men det er ikke altid de er de bedste. Når jeg skriver det, er det fordi, dem som har de bedste pladser i byerne, og her taler vi om hele Italien, oftest handler om at få en masse kunder igennem. Og det er her, jeg mener, og meningen er helt subjektiv, at det ikke altid er kvaliteten, er højest.

Det som jeg vil sige med det, er, at de restauranter, der er inde i sidegaderne, skal kunne noget mere, for ellers kommer gæsterne. Oftest, som turist, er du måske ikke altid bekendt med, hvor du får den bedste mad, men det kan jeg, næsten garantere, at du kan få på en lille restaurant inde i en lille sidegade.

Siena Restauranter

Men vi satte os et sted på Piazza del Campo, og som du kan se på billedet, så fik jeg en pizza serveret, som er helt klassisk. Vi sad udenfor og der var virkelig varmt. Vi havde ramt Toscana i midten af august, så selvfølgelig var der varmt. Vi sad naturligvis under parasoller, og lige pludselig åbnede himlen sig over os.

Det styrtregnede, så alle os gæster måtte lynhurtigt pakke sammen med pizzaer og colaer i hånden og løbe indenfor på restauranten. Regnen væltede ned i nogle minutter, måske 5-10 minutter, for så at stoppe igen og solen kom igen frem.

Det er det vejret også kan i Italien.

På billedet til højre ser du Palazzo Pubblico fra en af de charmerende middelaldergader

Siena
Siena

Billedgalleri

Siena
Siena

Aftenstemning på Piazza del Campo

Piazza del Campo