Sådan får du overblik over Corona når du skal bestille ferie i Italien
Find din inspiration til Italien her.
Opdatering pr. 28. juni 2022
Opdatering pr. 22. juni 2022
Jeg og vi og os alle sammen, havde håbet, at vi ikke skulle skrive mere på denne side. Men Covid-19 spøger stadig i kulissen i det meste af Europa, og altså også i Italien.
Vi skal dog ikke blive nervøse for noget, for det eneste nye fra Italien, er, at det anbefales at bære mundbind på fly. Altså ikke et krav, blot en anbefaling.
Men husk at bruge mundbind, hvis du skal ud at køre med det offentlige som busser og tog.
Opdatering pr. 31. maj 2022
Fra den 1. juni 2022 er det ikke længere et krav at fremvise vaccinepas og iflg. Sky, vil dette heller ikke blive forlænget. Kort og godt, så skal du altså ikke fremvise dit pas ved indrejse til Italien.
Opdatering pr. 1. maj 2022
Restriktioner er nu snart væk. Du skal dog gemme dit coronapas indtil og med den 31. maj. Det eneste sted der nu skal bruges mundbind, er på sundhedscentre, hospitaler og i offentlig transport.
Opdatering pr. 28. april 2022
Så er det på lørdag den 30. april, at de sidste restriktioner ift. Covid-19 ophører, som i dette tilfælde omhandler brug af mundbind indendørs og fremvisning af coronapas.
Så os her på Rejser til Italien spørger os selv, om denne side har sin berettigelse mere, eller om vi skal fortsætte lidt endnu.
Det bliver det sidste, for der er fortsatte diskussioner i Italien om der skal benyttes mundbind nogle steder, så det afventer vi.
Opdatering pr. 4. april 2022
Lige nu sidder skribenten, Jesper Mejer Kristensen, godt plantet på jorden i Italien. Der er faktisk ikke en masse nyt at skrive om Corona, men lige en hurtig status alligevel.
Der er fra den 1. maj ikke længere krav om at bære mundbind indenfor, som der er lige nu, og der vil hellere ikke længere være krav om at vise coronapas, for at komme på restaurant, med tog og så fremledes.
Det er faktisk kun tilbage, at bestille sit fly og sit hotel, og sidstnævnte må du gerne gøre gennem os. Tak
Opdatering pr. 17. marts 2022
Endelig! Coronapas er ikke længere et krav efter den 1. maj. Mundbind skal du fortsat have på indendørs indtil den 30. april.
Opdatering pr. 11. marts 2022
Det er efterhånden et spørgsmål om denne side fortsat har sin berettigelse til eksistens, for det ser bedre og bedre ud for corona situationen i Italien, og snart er der helt åbnet i landet, ligesom vi kender herhjemme.
Fra på mandag den 14. marts vil flg. regioner blive hvide: Emilia-Romagna, Friul-Venezia Giulia, Liguria, Molise, Puglia, Sicilien, Toscana og Val D’Aosta.
Opdatering pr. 26. februar 2022
Der er yderligere gode nyheder fra Italien og Covid-19. Friuli går fra rød til gul zone, mens Lombardiet, Alto-Adige, Campania og Veneto går fra gul til hvid. Dette træder i kraft fra på mandag den 28. februar.
Opdatering pr. 23. februar 2022
Opdatering pr. 19. februar 2022
Abruzzo, Marche, Piemonte og Aosta kan fra på mandag glæde sig over, at de går fra orange til gul zone. Det går i sandhed mod bedre tider.
Opdatering pr. 18. februar 2022
Iflg. Massimiliano Federiga, der er formand for konferencen for regioner og selvstyrende provinser, har i dag udtalt, at hvis data for corona fortsætter i samme, positive tempo som nu, er der håb for fjernelse af corona passet den 1. april. Håb!
Opdatering pr. 11. februar 2022
Sicilien bliver fra på mandag gul, og går altså fra orange zone til gul, som er bedre. Molise derimod, som sammen med Umbrien og Basilicata, er de eneste, der i øjeblikket er hvide, går til gul. Begge dele er gældende fra mandag den 14. februar.
Masker er nu slut med at skal bruge udenfor. Til gengæld går der nok noget tid endnu, før dette også kommer til at gælde indendørs.
Opdatering pr. 9. februar 2022
Det er ikke som sådan en ny opdatering, men alligevel skal det med her, for igen er der positivt nyt fra Italien, når Italiens turistminister, Massimo Garavaglia udtaler:
“Om 14 dage vil ikke længere tale om covid. Hvis Gud vil, vil vi kun tale om at tage afsted”. Med det mener han selvfølgelig, at vi alle skal ud og rejse igen og selvfølgelig til Italien.
Opdatering pr. 5. februar 2022
Lige nu sidder jeg i Marche og netop den region bliver orange fra på mandag den 7. februar.
Den gode nyhed er dog, som det hele tegner til lige nu, for intet er selvfølgelig sikkert, men så ser det ud til alle restriktioner i Italien er væk den 31. marts.
Opdatering pr. 28. januar 2022
Nu bliver det nemmere at komme til Italien. Fra tirsdag den 1. februar, er det ikke længere nødvendigt at tage en test inden din indrejse til Italien. Dit coronapas er altså nok fra på tirsdag.
Der er ikke nogen regioner, som skifter fra på mandag, og det er første gang i mange uger, at der ikke er en region, som enten bliver gul eller orange.
Lutter gode nyheder!
Opdatering pr. 27. januar 2022
Opdatering pr. 25. januar 2022
Lige nu bliver der i EU snakket om at fjerne alle rejserestriktioner . Siden jul har det betydet, at for at komme ind i Italien, skal du have en negativ test og derudover er der stikprøver på disse ved grænser, havne og lufthavne. Flere nationer har fjernet alle restriktioner, og det forventes snart at flere nationer følger med, således det bliver ens i hele EU.
Opdatering pr. 24. januar 2022
4 regioner er i dag blevet orange, og dermed er 5 regioner i den farve. Det handler om Valle D’Aosta, Piemonte, Friuli, Abruzzo og Sicilien. Husk på, at der er ikke kun yderligere restriktioner for ikke vaccinerede i de orange regioner.
Opdatering pr. 21. januar 2022
Fra den 24. januar vil Abruzzo, Friuli, Piemonte og Sicilien blive orange. Sardinien og Puglia går fra hvid til gul. Men som skrevet andet sted, har dette ingen betydning.
Opdatering pr. 20. januar 2022
Guardian skriver, at WHO ønsker landende dropper alle restriktioner, da de ikke har nogen virkning. I øjeblikket kan jeg ikke finde det skrevet, udover på Guardian og Ekstra Bladet. Vi håber!
Opdatering pr. 15. januar 2022
Valle D’Aosta bliver orange fra på mandag. Campania bliver gul, mens Lombardiet og Veneto forbliver gule.
Opdatering pr. 14. januar 2022
Valle d’Aosta og Sicilien overskrider nu de grænser for at blive orange regioner. Piemonte, Friuli-Venezia Giulia, Ligurien og Calabrien er tæt på den grænse.
Umbrien, Campania og Puglia er tæt på at blive gul. Hvordan farverne officielt kommer til at se ud ved vi på mandag den 17. januar.
Opdatering pr. 11. januar 2022
Friuli-Venezia Giulia kan være på vej mod at blive en orange region. Den nordøstlige region har lige nu en beliggenhed på 23% på deres intensivpladser på regionens hospitaler. Grænsen hedder 30%.
Derudover er Piemonte, Valle d’Aosta, Calabrien, Lombardiet og Lazio i fare for at blive orange fra mandag den 17. januar.
Opdatering pr. 7. januar 2022
Der er til 4 regioner som er vej mod at blive gul fra på mandag. Det handler om Abruzzo, Toscana, Valle d’Aosta og Emilia-Romagna.
Opdatering pr. 4. januar 2022
Regioner som er i risiko for at blive orange, er Marche og Calabrien, sidstnævnte kan allerede risikere det den 10. januar.