Skip to main content

Caorle er en meget populær by om sommeren, hvor den sammen med Bibione, Lido di Jesolo, er sammen om at skabe et enormt knudepunkt for millioner af turister hver eneste sommer.

Caorle på 20 sekunder

Caorle ligger i lagunen nord for Venedig og kan prale af den 18 kilometer lange sandstrand.

Byen er ideel til sommerferie og afslapning, men også til at gå på opdagelse i naturen, eller shopping inde i byen.

Caorle ligger i regionen Veneto
Her ligger Veneto
Ferie i Caorle

Sådan kommer du til Caorle

I bil

Caorle ligger nord for Venedig i Veneto regionen, og derved kan du på næsten ingen tid nå byen fra den dansk/tysk grænse.

Cirka 14 timer og 13 minutter fra den grænse, er hvad der venter dig i bilen, hvis du altså kører den direkte. Men med børn på bagsædet, er det typisk at folk tager en overnatning i den sydlige del af Tyskland.

Caorle i Veneto

Med fly

Lufthavnen i Treviso ligger en times kørsel fra Caorle. Her har du selvfølgelig mulighed for at leje en bil, hvor du kan køre den time til byen.

Bus fra lufthavnen

Men har du ikke bil, har du også mulighed for at komme med bus fra lufthavnen og ud til havet. ATVO kører til de mest populære badebyer ved Adriaterhavet i sommeren, og her er Caorle også blandt.

Med tog

Det skal forstås på den måde, at du faktisk ikke kan komme direkte med tog til Caorle. MEN! Du kan tage toget til San Dona di Piave, San Stino di Livenza og Portogruaro.

Bus eller taxa

Fra de nævnte byer, er der ved dem alle en busstation lige i nærheden af stationen. Her kan du komme Caorle med bus eller taxa.

Distancen fra San Dona di Piave er 32 kilometer, fra San Stino di Liveranza er der 23 og fra Portogruaro er der 29 kilometer.

Dejlig og populær strand i Caorle

Caorle er en malerisk lille by ved Adriaterhavet, der forener godt og trygt, en fantastisk badeferie med et ophold i denne typiske italienske landsby.

18 kilometer sandstrand

Med sin 18 kilometer lange kyststrækning, med sin flotte havnepromenade, og ligger vi tilmed egnens uspolerede natur oven i hatten, er der i den grad basis for en italiensk ferie, som vi alle nyder og kender så godt.

Blå flag

Byens strand har ejet det Blå Flag siden 1992, og bare rolig, det ville den også være indehaver af i de næste mange, mange år ud i fremtiden.

Kunst ved havet

Caorle er af romersk oprindelse, og er af de venezianske byer, en af de meste stemningsfyldte byer.

Et af de vigtigste elementer i byen, er “det levende rev”, hvis klipper er omhyggeligt udskåret og dekoreret af kunstnere fra hele verden. Nogle af disse mødes hvert år i juli, for at give dette vidunder liv til disse værker.

Denne kunst forbinder den lange havnepromenade i et smukt sammensurium med havets bølger, der giver en stærk effekt.

Det hele krydres med Madonna dell’Angelo, en lille kirke, helt ud til havet.

Ernst Hemingway

I den nordlige del af byen, er der en stemningsfuld lagune, hvor du kan tage en behagelig sejltur. Netop dette, var Ernst Hemmingway stærkt begejstret for.

Men det er ikke kun om sommeren, at Caorle lokker turisterne til. Med over 250 hoteller, lejligheder, feriebyer, og det gode klima, er der liv i byen hele året. Julen har en stor plads i byen, og derudover er der en stor skøjtebane fra december til februar, som har været en stor succes i de seneste år.

Seværdigheder nær Caorle

Der er ingen tvivl om, at en tur ind til Venedig, det skal til, når du er på disse kanter. Et forslag må være, at du tager sejlturen derind, hvilket giver dig en fantastisk udsigt ind mod byen. Bådene sejler fra mange steder, nord for Venedig, og sejler tilmed meget ofte.

Bibione er en populær badeby, og mere kendt end Caorle, men dermed også flere turister. Længere mod øst, er Trieste et kig værd. Den gigantiske by ud til Adriaterhavet, med Italiens største piazza, Castello Miramare, og en pragtfuld udsigt oppe fra byens toppe, udover det blå Middelhav.