Ligurien

Den Italienske Riviera

Ferie i Ligurien

Det varme blå middelhav og de høje klipper kysser hinanden på Liguriens fantastiske strækning fra grænsen til Frankrig og hele vejen til Toscana.
Ligurien på 20 sekunder

Naturen i Ligurien er fantastisk! Den er på smukkeste vis præsenteret i Cinque Terre, der simpelthen er så billedsmukt et område, at man sagtens kan besøge stedet flere gange i livet.

Udover Cinque Terre, byder Ligurien på masser af andre smukke naturområder. Flere naturparker ligger spredt udover den smalle, lange kystregion. Blandt andet ved Portofino og naturligvis ved regionens hovedstad Genova.

Havnebyen Genova som ligger centralt i regionen, har masser af historie, flotte bygninger og hyggelige gader at byde på, og byen er i sandhed smukkere og langt mere skøn, end det ry, som havnebyer ellers kan have på sig.

Her ligger Ligurien
Her ligger Ligurien
Populære rejsemål i Ligurien
Ferie i Triora
Triora i Ligurien
En af de smukkeste landsbyer i Italien

Triora, på grænsen til Frankrig

I Ligurien, vest for hovedstaden Genova – så langt ude i det nordvestlige Italien, at vi er meget tæt på grænsen til Frankrig – ligger Triora i smukke omgivelser i Argentinadalen

Triora ligger oppe i næsten 800 meters højde, og ligger lunt og godt på bjergets sydlige skråning. Dette, og den passende afstand fra havet gør, at der er fine temperaturer her hele året, også om vinteren, når solen varmer husene op hele dagen.

Heksene fra Triora

Vi skal rigtig mange år tilbage for at finde den historie. Men i mellem 1587 og 1589 var der anklager mod en gruppe kvinder fra byen, der blev dømt for at skabe pest, hungersnød og sågar kannibalisme mod børn. Kvinderne, eller heksene, som de jo var, var omkring 30 personer, og nogle endda velkendte og indflydelsesrige kvinder, der stod bag disse uhyggelige aktioner.

Efter retssagen kom flere byer i nærheden på kortet, og begyndte på heksejagt, her bl.a. i Castelvittorio og San Remo.

Nu vi taler om noget uhyggeligt, har vi denne artikel om spøgelsesbyer i norditalien. Ligurien er også repræsenteret. Læs med her.

Tilbage til nutiden! Triora er en hyggelig middelalderby, en juvel med rustikke og stejle gader, intakt i sin måde, hvorpå forsvaret skulle benyttes med porte, buer, de smalle huse og fæstningen. Her finder Idu også flere kirker, store som små, der er med til at præge den hyggelige stemning Idu finder overalt.

La Casa Inglese - Urbe - Ligurien
Grand Hotel Portovenere Ligurien
Excelsior Palace Hotel Rapallo Ligurien

De viste hoteller er La Casa Inglese, Excelsior Palace Hotel og Grand Hotel Portovenere via Booking.com

Et bredt uvalg af overnatningsmuligheder

De bedste hoteller i Ligurien

Der er hundredevis af hoteller i Ligurien, der er værd at tage en overnatning på.

Booking.com har lavet en oversigt, over de mest populære hoteller i Ligurien, hvor de blandt andet tager højde for brugernes egne anmeldelser.

Og selvom vi har skrevet en helt artikel om Genova her, så er denne by selvfølgelig også at finde på listen, sammen med hoteller i bl.a. Rapallo, San Remo og Portovenere.

Se de mest populære hoteller i Ligurien

En perle ved den liguriske kyst

Portovenere

Vi er langs den liguriske kyst, bogstaveligt talt! Portovenere ligger blot 20 kilometer fra La Spezia, mens I har en halv times kørsel til Cinque Terre.

Portovenere er godt nok ikke en del af de fem små, charmerende byer ved Cinque Terre, men den er ligeså smuk. Der ligger rigtig mange landsbyer i Ligurien, men dette er vel en af de mest romantiske. De pastelfarvede huse, som vi kender fra mange steder i Ligurien, ligger tætpakket i byens små, charmerende gader.

Portovenere i Ligurien
Portovenere 2
Ferie i Portovenere

Seværdigheder i Portovenere

På Verdensarvslisten

Portovenere er på listen over de smukkeste landsbyer i Italien, som du kan se på Piu borghi d’Italia. Derudover er Portvenere også en del af Cinque Terra, og er derfor også at finde på UNESCOs verdensarvsliste.

Byen oser af ligurisk hygge, og byens arkitektur er ligeså lækker og smuk, som det blå middelhav, der er byens nærmeste nabo. I byens øvre del, ligger kirken, San Lorenzo. På klippeforbjerget, der rager helt ud i havet, ligger den hvide og sorte kirke San Pietro, hvor der derude fra, er en fantastisk udsigt ud mod Cinque Terre

Castello di Porto Venere

Du skal og må, naturligvis heller ikke gå glip af Castello di Porto Venere, der er en gammel fæstning fra 1100 tallet, og er en af de mest imponerende, militære bygninger i Ligurien.

Portovenere er fantastisk, og du er så heldig, at naturen omkring den, er så indbydende, at trangen til at blive, kommer så snart du er ankommet. Det er en ligurisk landsby, fra sin allersmukkeste side.

Hoteller i Portovenere

Selvom Portovenere er et pokkers populært sted at tage hen på ferie,
og udvalget af hoteller begrænset, og der er rift om dem i højsæsonerne.

Grand Hotel Porto Venere

Dette 4-stjernede hotel tilbyder restaurant og ligger i nærheden af Doria Castle

Le Terrazze di Portovenere

3-stjernet overnatningssted ved stranden med udendørs pool i nærheden af Doria Castle

Genova i Ligurien

Genova er beviset på, havnebyer ikke behøver at være kedelige

Liguriens hovedstad

Genova – fantastisk ferieby

Liguriens hovedstad Genova, ligger malerisk smuk mellem de liguriske Apenniner og det dybblå middelhav. Her spreder byen sig over sine 12 kilometers bredde, og soler sig langs den italienske riviera.

Byens måske lidt dårlige rygte, der kommer af, at det er en gigantisk havneby, er ganske uberettiget, og bevæger du dig ind i byens snævre gader, vil det genovesiske folk, den varme liguriske sol, samt byens charme, give dig en fantastisk tid i byen.

Ferie i Portofino
Portofino
Portofino i Ligurien

Liguriens Jet Set by

Portofino

Portofino er en pragtfuld lille by i Ligurien, med sit hyggelige lille fiskerleje med restauranter og caféer langs havnepromenaden. Portofino ligger øst for Genova, godt 35 kilometer fra regionens hovedstad.

Togturen fra Stazione Brignole i Genova tager små 45 minutter, herefter kan du hoppe på en bus i Santa Margherita, der kører dig direkte ud til Portofino i løbet af 10-15 minutter.

Men i stedet for bussen kan du også vælge at gå den pragtfulde tur langs kysten ud til det vidunderlige Middelhav. Der er naturligvis kun en vej fra Santa Margherita og ud til Portofino, det er langs SP227, og turen er på 5 kilometer, hvilket kræver et par solide sko.

Smukt, smukt og dyrt

Vi havde dog ikke forventet, at turen ville tage over en time, da vi havde fået at vide af en ven i Genova, at man kunne gå turen på godt 15-20 minutter. Det kan ikke lade sig gøre, med mindre du er i en voldsom god form! Så da vejret viste sig fra sin smukkeste side, droppede vi bussen, og begyndte at gå inde fra busstationen. Så lang tid kunne det jo heller ikke tage at betræde de få kilometer!

Godt halvvejs viste det landkort vi kom forbi, at vi blot manglede nogle få hårnålesving, så ville vi ankomme til Portfino. Vi mødte ikke langt derfra en frisk, meget frisk, ældre mand, som vi havde mødt længere inde mod byen, og han fortalte os, at vi “kun” manglede et par kilometer. Fint!

Men turen trækker altså tænder ud, og i bagende sol, selv i det tidlige forår, kræver det dels en god fysik, men i sandhed også meget vand. Hav det med, hvis du får samme idé…..!

Ikke så frygtelig langt fra målet, vil du se en sti gå op igennem skoven, og væk fra kysten. Det er svært at vurdere, om du vil vinde en hel masse ved at tage stien, men det gjorde vi, og selvom det gik opad det meste af vejen, ankom vi trods alt til Portofino, hurtigere (måske), end hvis vi havde taget turen langs vandet.

Byen er nøjagtig så smuk som på billederne, vi taler faktisk så smuk, godt hjulpet af beliggenheden, som når vi ser på et maleri. Du har nok også læst om Portofino, og om hvor dyr byen er grundet sin feriegæster, der er rigere end ganske almindelige mennesker som os andre.

Skal vi finde sammenligninger på spisestederne her, kontra inde i Genova, så koster en Spaghetti Carbonara eksempelvis 16 euro her, hvor den blot koster 8-9 euro ind i Genova. Dermed ikke sagt kvaliteten er højere her, for det er den ikke, turisterne her, er bare villige til at give de ekstra euro.

Udover spisestederne og byens hyggelige atmosfære, er der mulighed for at besøge Castello Brown, der ligger oppe på en bakketop over byen. Heroppe får du en storslået udsigt over byen og Middelhavet. Læs mere om slottets åbningstider her.

Hvad enten du vandrer til Portofino eller tager bussen, SKAL denne by besøges. En fremragende destination på en en-dags tur inde fra Genova.

Hvor skal jeg bo i Portofino?

Hotel Jolanda i Santa Margherita ligger blot 100 meter fra havet. Det er skønt placeret i byen mellem Portofino og Rapallo. Det charmerende hotel har åbent hele året, og tilbyder dig et hyggelig ophold i en dejlig atmosfære. Læs mere om Hotel Jolanda her.

Cinque Terre i Ligurien

Cinque Terre ligger tæt på grænsen til Toscana

Fem små charmerende byer

Cinque Terre

Cinque Terre er den smukke kyststrækning, der strækker sig langs den italienske Riviera di Levante. Kysten er fyldt med klipper, der står i en stærk kontrast til de middelhavsbølger, der slår sig ind mod dem.

Stedets navn kommer af de 5 små byer, der smukt er klemt ind og ud mellem klipperne. De strækker sig fra Monterosso til Riomaggiore.

Noli i Ligurien
Ferie i Noli
Noli 3
Hold badeferie på Rivieraen

Noli

Vil du have en fortryllende badeferie, og måske ikke det samme sted, som mange andre udenlandske turister foretrækker, er Noli bestemt en overvejelse værd. Byen ligger i Savona provinsen, vest for Genova, og lige ud til det dejlige middelhav.

Fra Savona er der blot et kvarters kørsel til Noli, og fra hovedstaden i Ligurien, Genova, er der en lille times kørsel i bil.

Fra lufthavnen, Malpensa ved Milano, er der lidt over to timers kørsel og ned til vandet, mens der fra lufthavnen i Nice, er en køretur på en time og 3 kvarter.

Betragt turen langs Middelhavet som en gave. Det er så ubeskriveligt smukt!

Berømt Fiskerleje

Denne middelalderlige by betragtes af mange, som en af de smukkeste landsbyer på rivieraen, og er en traditionsby på det maritime område. Noli er et berømt fiskerleje med, som vi kender i disse små italienske landsbyer, små og smalle gader, med charmerende og hyggelige gyder, med dejlige caféer på hvert hjørne.

Byen er en af de få byer der er tilbage, som stadig har lokale fiskere, der hver aften drager ud på havet for at vende tilbage ved den tidlige morgenstund med friske fisk, direkte fra middelhavet. Det er der i den grad noget hyggeligt over!

Noli er i dag en vigtig badeby ved Riviera di Ponente, med smukke hvide strande. Havet her, er særlig godt at dykke i, hvor dybderne går helt ned til 35 meter. Grundet det klare vand, er der ofte undervandsoptagelser her i nærheden.

Oppe fra Castello di Monte Ursino får du en fantastisk udsigt over byen og havet.

Seværdigheder nær Noli

Byen og området er ikke bare til dejlig badeferie, selvom det også er en fortræffelig måde at leve livet på, men synes du at en uge eller to, er for meget til kun den slags, er der masser af aktive tilbud, som kan få én op af liggestolene i en fart.

Dykning, golf, mountainbiking og paragliding, er de mest populære aktiviteter i Noli, men her findes også mulighed for at vandre i de omkring, bagud liggende bjerge, der nærmest, og faktisk på fysisk vis, adskiller Ligurien fra det øvrige fastland, nordpå til Piemonte, der ligger nogle kilometer væk på “den anden side”.

Har du tjekket Liguriens officielle turistside? Find gode informationer om hvad der sker, netop der hvor du befinder dig. Læs mere på siden her.

I Alassio, hvor der ofte er offentlige forbindelser, er der mulighed for at udforske sig selv, ved at klatre, svæve i både lianer og i svævebaner. Det hele foregår i Solleone Parco Avventura. Bemærk her, at parken har åbent hele sommeren, men fra medio oktober til start april, er der kun adgang for større grupper. Læs mere på parkens hjemmeside her.

Er livet ikke herligt? Og det får ekstra krydderi på en badeferie i Ligurien. Det tør vi godt garantere!

Tellaro i Ligurien

Tellaro er en skjult lille perle i Ligurien

En skjult hemmelighed i Italien

Tellaro

Tellaro er et uopdaget paradis, hvor du på de omkringliggende stier, virkelig kan få det hele for dig selv, og har man brug for at slappe af, få en dejlig, solrig ferie, er det Tellaro, der er noget af det mest oplagte valg.

Her får du en smuk lille by med et virvar af bittesmå gader og stræder, der om sommeren, kan virke som om du går i en gryde, også selvom vi er så tæt på havet.

En by der byder på det hele!

San Remo

Vi nærmer os den franske grænse, når vi nærmer os San Remo i den vestlige del af Ligurien, med sin russisk-ortodokse kirke, samt casino som byens varetegn, helt omkredset af det azurblå Middelhav.

Byen ligger blot 24 kilometer fra grænsen til Frankrig, mens du har 150 kilometer fra regionens hovedstad, Genova, hvorfra du i øvrigt har en smuk rute ad vandet til venstre, og Liguriens bakkede landskab til højre.

Med fly fra Danmark kan du lande i Malpensa lufthavnen ved Milano, hvorfra der er godt 3 timers kørsel ned til San Remo. Byen er oplagt til både forlængede weekender, ferier i både forår, sommer og efterår grundet sit yderst behagelige klima.

San Remo i ligurien
Ferie i San Remo
San Remo

Casino, cykelløb og melodi gran prix

Hovedstaden på Riviera dei Fiori

San Remo er hovedstad på Riviera dei Fiori, Liguriens vestlige strækning, og byen er da også beriget med masser af blomster og idylliske haver.

Byen har derudover masser at byde på, hvad enten du er til sang, badeferie, cykling, minigolf eller noget helt fjerde!

San Remo er vært for det italienske Melodi Grand Prix, “Festival di Sanremo”, der hvert år finder sted i februar måned. Vær hurtig ude efter billetter, da festivalen er et stort tilløbstykke fra hele Italien. Denne årlige tradition har fundet sted siden 1951.

Allerede en måned senere, i marts, er der fart over feltet, når cykelklassikeren, Milano-San Remo, køres på de italienske landeveje i det tidlige forår. Tag ned og oplev denne forårsklassiker, og oplev stemningen på de små 300 kilometer, som rytterne gennemfører fra Milano.

Hvor skal jeg bo i San Remo?

Modus Vivendi er et 3 stjernet hotel midt i byen. Et moderne  og komfortabelt hotel blot to kilometer fra casino og stranden. Gæstfriheden som findes i hele regionen, får du virkelig at mærke på Vivendi. Læs mere om hotellet her.

Agriturismo Monaci Templari får du nydt enorm gæstfrihed helt tæt på naturen. Godt 6 kilometer fra San Remo, finder du en oase af fred på landet til gode priser. Læs mere om Monaci her.

Triathlon og blomsterfestival

Vi når lige akkurat den årlige blomsterfestival i byen, inden vi skal til Trofeo internazionale di minigolf, der afholdes i maj måned, og i 2016 holdes for 48. gang. Mange nationale mestre står overfor hinanden, når dysten finder sted på den 18 hullers bane, der ligger i et dejligt grønt område.

Som du kan læse er der masser af aktiviteter, og så har vi ikke en gang nået det hele. For ind i mellem alle disse forskellige sportsarrangementer, hvor du både har været ude og cykle, spille minigolf, skal der naturligvis også bruges tid på en dukkert i Middelhavet.

San Remo kan ofte nås i løbet af få timer fra Danmark, og det er oplagt at besøge byen på en forlænget weekend, hvor det er mest praktisk med letvægtskuffert, som I kan have som håndbagage i flyet, så I slipper for de ekstra udgifter til bagagen.

I når med garanti ikke det hele på en tur derned, men så er det jo fantastisk, at man kan få lov til at besøge den igen og igen.