was successfully added to your cart.

Kurv

Turen til Parco Nazionale Majella

Vi er netop hjemvendt fra en fantastisk tur, der denne gang gik til Abruzzo og Parco Nazionale Majella
Parco Nazionale Majella på 20 sekunder

Parco nazionale della Majella er en af 3 nationalparker i Abruzzo, men måske den mindst kendte.  Naturparken har mere end 500 km. stier og et uendeligt antal smukke naturoplevelser.

Den ligger i den barske og vilde del af “Centralappeninerne” og har både store højtliggende plateauer og imponerende kløfter.

Dyrelivet er rigt, og parken fungerer som et kæmpe restitutionsområde for bl.a. rovfugle og mange forskellige arter af sommerfugle.

Parco Nazionale Majella ligger i regionen Abruzzo
Abruzzo - region kort
På tur i Abruzzo
På tur i Abruzzo

Parco Nazionale Majella

På vores ferie i Abruzzo bevægede vi os naturligvis ud i den fantastiske natur. Parco Nazionale della Majella blev målet, og det er ikke fortrudt på nogen måde!

Vi boede i Pescara, hvorfra der er lidt over en times kørsel ind til parken, der dækker et areal på over 74.000 hektar. Majella parken ligger i provinserne i Pescara, L’Aquila og Chieti, hvilket også er med til at bevise dens størrelse.

Bor du i Rom, og har brug for lidt frisk luft, er der lidt over to timers kørsel til parken.

Parco Nazionale Majella

Brug tiden i parken

Vi hoppede på motorvejen og vest på, ind mod Rom, og kigger til venstre, hvor en smuk by kommer frem efter kort tid, og dette fristede os alle.

Byen hedder Chieti, og efter få kilometer på motorvejen fik vi allerede drejet af, og tog turen op mod byen.

Men for at sige det mildt, blev det en skuffelse af de store. For nede fra motorvejen, så det ud som om, at vi kunne få et gigantisk flot panorama billede ud over området og til havet.

Men dette lod sig ikke gøre, for der hvor udsigten var mest mærkbar, var der lukket af til. I hvert fald i de gader, hvor vi befandt os.

Derfor: Er du på vej mod nationalparken, og fristes af et kig op til Chieti, så lad vær og fortsæt direkte mod parken, og brug tiden der.

Jovist, byen var hyggelig, og der var da også bryllup ved byens rådhus, men det var til gengæld sparsomt med restauranter og caféer, hvor vi kunne få en velfortjent cappuccino.

Stilheden er fantastisk

Vi kom forbi et lille hus, og det er et meget lille hus/skur, hvor turistinformation over parken holdt til. Men dette var naturligvis lukket!

Et stop og nydelse udover det hele tog vi naturligvis, da udsigten bød sig til. Og vi kunne da også straks mærke temperaturforskellen med det samme.

Det tager som oftest ikke lang tid, når den var så markant, som tilfældet var her. Fra Pescara var der dagen før 34 grader, lidt under 30 grader, da vi forlod byen, og inde ved det første stop i Majella, var temperaturen faldet til 17 grader. Næsten halvdelen!

Men det er ikke den store forskel på varmegraderne, der først falder over dig. Nej, det er stilheden! Der var fuldstændig stille på denne lille rasteplads, hvor vi tog hold, og skulle nyde udsigten.

Det er et mærkeligt fænomen, stilheden, men den suger ganske enkelt omkring sig, og det er på sin helt egen måde helt fantastisk.

En af de smukkeste byer i Italien

Pacentro

Målet på turen var Pacentro, der er på listen over en af de smukkeste landsbyer i Italien.

Pacentro er en lille by i bjergene, der stråler af middelalderstemning, og tager sig utrolig flot ud på afstand, og ikke mindst inde i de små gader, hvor du kan få nogle fine billeder med hjem i bagagen.

Der var ikke mange mennesker på gaden, blot få turister udover og selv, men de mennesker vi så, var lokale indbyggere (mænd), der sad og spillede kort, nøjagtig som vi kender Italien og det charmerende som det kan. For det kan det!

Byen ligger på en bakke (690 meter over havet), og deroppe fra får du udsigten udover Valle Peligna. Byens vidunderlige centrum, er præget af de høje tårne og den imponerende borg, Caldora-Cantelmo. Pacentro er omgivet af rammer, der kan gøres brugbare af flotte gåture om sommeren, og skiløb om vinteren.

En by rig på historie

Sulmona

Vi forlader Pacentro og dens hygsomme indbyggere, og begiver os ud mod Sulmona, der ligger på vejen ud mod motorvej E80. Dette er en by, der er rig på masser af historie, og med et indbydende og flot, charmerende centrum.

Resterne af de gamle døre, bygninger, kirker, store og lyse piazzaer, der alle er klar med en historie, og dem er der nok at tage fat på.

Sulmona spiller en vigtig rolle i Abruzzo, og er et enormt trækcenter for kulturen og kunsten i denne bjergrige region. Her finder du nogle virkelige flotte og fantastiske monumenter i centrum. I Sulmona er der underholdning og fornøjelser til flere timer.

Overnatning i Sulmona

Vi overnattede på Palazzo Salini Luxury B&B. Det kan anbefales, og bliver ophold, vi sent vil glemme! Vi er tæt på centrum på dette pragtfulde Bed and Breakfast, hvor du over et romantisk ophold, også kan få madlavningskurser.

Læs mere om hotellet her.

Efter flere timer på landevejen i den friske luft, og masser af indhold og oplevelser rigere, er vi igen på vej tilbage til Pescara, og det er for at tage en dukkert i det blå Adriaterhav.

Find oplysninger om alt på Majella Parkens officielle hjemmeside her. Den er brugbar på mange måder, og især hvis du skal afsted om vinteren, hvor det eksempelvis er bl.a. et lovkrav, at du har snekæder i bilen fra slut oktober til medio marts.