Skip to main content
Hellige Madonna della Corona

Flot kirke ved Monte Baldo

Der er noget italienerne kan, udover mad, tøj, fodbold, og lækker livstil. Men de er saftsusme også dygtige til smukke bygninger, som er den ene ting, men smukke bygninger på de mest fantastiske steder og vidder. Det er utroligt!

Tag nu denne kirke, der i sit fulde navn hedder Santuario Madonna della Corona, som første gang blev indviet i 1530. En renovering startede i 1625, og sluttede først i 1680. Ekstra info!

Kirken ligger oppe i Monte Baldo, der ligger i Trentino og Verona provinsen. Baldo er et enormt bjergkompleks, der når op på en højde på over 2200 meter over havet.

Vejen til Madonna della Corona fra Peschiera del Garda

Ligger nord for Verona, og er du på ferie i den dejlige by, har du en lille times kørsel. Er du på ferie ved Gardasøen, som ligger meget, meget tæt på, er det naturligvis et spørgsmål om hvor du befinder dig ved søen. Men tager vi f.eks udgangspunkt ved Peschiera del Garda, har du 40 minutters kørsel, men er du i Bardolino, har du under en halv times kørsel til kirken.

Ferie ved Madonna della Corona

Book din ferie ved Madonna della Corona

Politeama Palace Hotel i Palermo
Madonna della Corona

Gåturen fra Spiazzi

Vi valgte at tage turen til Santaurio fra byen Spiazzi. Og lad mig slå det fast med det samme, at det er virkelig en lille hyggelig by, med et fantastisk liv på torvet og små hyggelige restauranter. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke var klar over, at byen var så tiltalende og så smuk, som tilfældet var, så derfor en klar anbefaling til at besøge den herfra.

Det var her vi fik en lækker frokost og inden vi skulle ud på gåturen, som tager cirka 45 minutter, var det tid til at proviantere os med koldt vand. Dagen vi besøgte kirken på, var i starten af august, og her stod der 28-29 grader på termometeret.

Der var godt nok mange mennesker i Spiazzi, men fordelen ved en tur som denne, er, at du ikke går som sild i en tønde, for vejene ned til kirken er brede og der er flere muligheder for at holde en pause. Derfor er der alle muligheder for at gå turen i dit tempo.

Gå turen med en alpaka

Kort tid efter turen var startet, så vi en dame med en større souvenirbutik, men det der var interessant her var, at hun lejede alpakaer ud, som du kan få fornøjelsen af at gå sammen med ned til kirken. De skulle efter sigende give en ro og hvis der skulle være stress, så hjælper de også med det.

Du kan også tage bussen ned til kirken, men det valgte vi ikke at gøre, da vi følte benene var friske, vejret var godt og så ville vi jo også gå glip af det smukke syn, som venter dig når du kigger ud over horisonten.

Skal du ind i kirken skal du huske, at knæ og skuldre skal være dækket til. Jeg var ikke inde i kirken, men der var åbent for gæster. Oppe fra kirken får du virkelig en flot udsigt over landskabet, og med den ro som der er her, hvor den eneste lyd kommer fra fuglene, så er det på alle måder fantastisk.

Det er kirken også, og dybt fascinerende at tænke på, hvordan de kunne bygge den kirke på dette sted i en tid, hvor der ikke just var maskiner til at hjælpe menneskerne. Det giver en den dybeste respekt at tænke på, at dette kunne lade sig gøre.

Respekt og fascination, det får du når du besøger Santuario della Madonna Corona.

Madonna della Corona

Læs mere om Veneto