Skip to main content

San Gimignano – ferie i en smuk middelalderby

San Gimignano er en klassisk middelalderby, som vi på alle måder forbinder med det ægte og autentiske Italien.

San Gimignano på 20 sekunder

San Gimignano er middelalder. Dens fremragende beliggenhed på en bakketop midt i Toscana, gør det til en smuk oplevelse, når du kommer kørende mod byen.

Med dens lille centrum, gør det tilmed en hyggelig oplevelse, når du går rundt i middelalderbyen, og når du kigger op, uanset i hvilken retning, er der et tårn i sigte.

San Gimignano ligger i regionen Toscana
Her ligger Toscana
Ferie i San Gimignano

Sådan kommer du til San Gimignano

Vi befinder os midt i Toscana, hvor vi kommer frem til vidunderlige San Gimignano. Vejen hertil, er ganske nær fra alle de øvrige skønheder i Toscana.

San Gimignano i Toscana

Til San Gimignano i bil

Fra Firenze, er der under 1 times kørsel, mens der fra Pisa er en lille halvanden times kørsel. Tager du turen fra Rom, er der lidt mere end 3 timers kørsel.

Både Firenze, Pisa og Rom har internationale lufthavne og er dem der er nærmest San Gimignano.

Til San Gimignano med bus

Der er ikke togforbindelse til byen, men du kan naturligvis hoppe på en bus. Tager du fra Firenze bruger du cirka 1 time og 40 minutter, og dette inkluderer et skift undervejs.

Skal du med bus fra Pisa, er der en rejsetid på 1 time og 40 minutter, som inkluderer skift i Empoli og Poggibonsi.

Er det fra Rom, er det på et tog til Firenze, hvor du skifter over til en bus, og kører de sidste kilometer ned til byen.

Tårne i San Gimignano

San Gimignano er kendt for sine mange tårne

San Gimignano ligger på en bakketop, hvilket gør du kan se den langvejs fra, når du kommer rullende i det vidunderlige, toscanske landskab. Byen ligger midt i det bakkede Val d’Elsa, og ligger 64 meter over havet.

Toscanas Manhattan – Det er det San Gimignanos, helt naturlige kælenavn, grundet sine høje “skyskrabere”, hvor der engang var 72 tårne, men er nede på 13 tårne, den dag i dag.

Torre Grossa er det ældste

Tag et kig på det ældste tårn, Torre Grossa, eller på det højeste, Torre Rognosa, der måler 54 meter op i den toscanske himmel. Der er nok at tage fat på, men bemærk, at det kun er Torre Grossa, der i dag er åbent for publikum.

Byen emmer af middelalder, i byens små, charmende stræder, med endnu mere charmerende butikker, kunstgallerier, og hvad der ellers kan tiltrække de tusinder af turister, der hver dag kommer på besøg.

Seværdigheder i San Gimignano

Porta San Giovanni

Det første du kommer til, eller hvis jeg lige skal starte et andet sted. Når du ankommer til byen, er der en større parkeringsplads udenfor ved Porta San Giovanni.

Denne port er indgangen til byen. Den har stået her siden midten af det 13. århundrede og har ovenover sig et vagttårn.

Gå en tur langs murene

Byen er omkranset af en bymur, der er over 2 meter høj, som der for mange år siden beskyttede byen og dens indbyggere.

Du kan komme til dem både indefra og udefra, og på den anden side, er der en fantastisk udsigt over Valdelsa dalen.

Seværdigheder i San Gimignano

Palazzo Vecchia del Podesta

På Piazza del Duomo ligger Chiugi-Useppi paladset og det gamle Palazzo del Podesta, der med Rognosa tårnet, blev brugt som fængsel indtil slutningen af det 14. århundrede.

Sodoma

Indenfor kan du se fresker af Sodoma, som oprigtigt hed Giovanni Antonio Bazzi, men som tog det andet navn for beskyttelse, da han skulle skjule sin homoseksualitet.

Billedet der er fra 1513, forestiller Madonna med sit barn og helgenerne, Geminiano og Nicola.

Teatro dei Leggieri

Yderligere kan du se det lille, men meget hyggelige teater, teatro dei Leggieri, der har stået her siden 1537 og renoveret i 1794.

Piazza Cisterna

Nogle betragter denne plads som byens smukkeste. Inde midt på pladsen finder du den ottekantede brønd, som har stået her siden 1346, da Guccio Malavolti var borgmester.

Piazza Duomo

Fra Piazza della Cisterna kommer du ind på Piazza Duomo. Til venstre for Palazzo Comunale, går du op af trapperne til Duomo, som også hedder Basilica Santa Maria Assunta.

Toscana

Mærk hjertet i San Gimignano

Tag pulsen på byen i hele hjertet, som du finder på Piazza della Cisterna, tag den lækre italienske frokost der, inden turen går videre rundt i byen til Piazza del Duomo, hvor du også ser byens gamle rådhus, Palazzo del Popolo, og fortsæt ned til byens store indkøbsmekka, der ligger på Via San Giovanni.

Som skrevet, er der helt ubegribelig mange turister i denne lille by. Mange kommer der dog kun på en-dags besøg, og derfor skal der da komme en lille anbefaling herfra. Tag endelig en overnatning på et af byens hyggelige hoteller, hvor du i næsten ro og mag, kan opleve byen om aftenen eller på de tidlige morgentimer, inden byen bliver væltet udefra.

San Gimignanos historiske centrum, har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1990.