Skip to main content
Gubbio er middelalder som også er kendt som ”stenenes by”, der er fyldt med traditioner, en lang historie og ikke mindst skønhed.
Gubbio på 20 sekunder

Gubbio er ægte middelalder oppe i den nordlige del af Umbrien. Få en fantastisk udsigt oppe fra Piazza Grande.

Få en fantastisk udsigt fra Piazza Grande og deltag i Festa dei Ceri den 15. maj.

Gubbio ligger i regionen Umbrien
Her ligger Umbrien
Ferie i Gubbio

Sådan kommer du til Gubbio

Med fly

Den nærmeste lufthavn er i Perugia, som ligger 45 minutters kørsel fra Gubbio. Det er dog en lille lufthavn, så ofte vil du formentlig lande i enten Rom eller Firenze.

Med bil fra nord

Hvis du kommer nordfra på A14 Adriatica, tager du frakørsel ved Fano og fortsætter mod Gubbio.

Kører du på A1 Del Sole, tager du frakørslen ved Arezzo og fortsætter mod Gubbio.

Med bil fra syd

Kører du på A1 Del Sole, tager du afkørsel ved Orte og fortsætter mod Perugia, som har skiltene mod Gubbio.

Er du motorvej A14 Adriatica, er det fra ved Ancona Nord, hvorfra du fortsætter mod Jesi, Fabriano og Gubbio.

Gubbio

Med bus

For ikke at gøre det alt for besværligt, tager vi udgangspunkt i Perugia, hvorfra der er direkte busforbindelse mellem de to byer.

Køreturen i bus vil tage, cirka, en time og 15 minutter og har en del stoppested i Gubbio, så hold øje med hvor du skal af bussen.

Med tog

Der er ikke togstation i Gubbio. Den nærmeste station ligger i Fossato di Vico, som ligger 40 minutters kørsel fra Gubbio.

Banegården i Fossato di Vico er forbindelsen mellem Roma og Ancona. Så til nyttig information, hvis du er andre steder i Umbrien, end i Perugia, kan du altså stå på toget i f.eks. Assisi eller Spello, og derfra tage turen derop.

Hotel i Gubbio

Hold din ferie i Umbrien og mærk den italienske  gæstfrihed. Her kan du booke din overnatning hos Booking.com, og så får vi en lille kommission når du gør det.

På forhånd tak.

Middelalderbyen Gubbio

Byen er bygget på skråningerne ved Monte Ignio. Gubbio er virkelig en storslået middelalderby, som er den tidsalder, der for alvor har sat sit præg på byen.

Gæsterne der er kommet hertil, og fortsat kommer, er altid blevet fascineret af de storslåede bygninger, hvis historie spænder vidt og rigt til mange oplevelser.

Teatro Romano

Når du kommer kørende i bus, er dette gamle amfiteater, det første du kommer til. Dette romerske teater har stået her siden det 1. århundrede f.Kr. Det blev bygget mellem 55. og 27. f.Kr. og kunne rumme mere end 6.000 tilskuere i tidernes morgen.

I dag er nogle af de nederste, og nogle af de øverste buer fortsat bevaret.

Der har været flere forskellige restaureringer i gang siden det 15. århundrede, og det har bragt flere mosaikker frem i lyset.

Gubbio

Piazza Grande i Gubbio

Oppe fra denne fantastiske plads, får du den mest henrivende udsigt over bakkerne i Umbrien, og når du læser om regionen, som fortæller dig, at det er Italiens grønne hjerte, så forstår du hvorfor.

På pladsen kan du bl.a. se Palazzo dei Consoli, der er bygget i gotisk stil, og som regnes for en af de mest imponerende bygninger, som er ejet af det offentlige i Italien.

Indenfor huser bygningen Civic Museum, som er på 5 etager, der derfor er opdelt i fem forskellige afdelinger, som bl.a. kan tælle en samling fra Risorgimento (Italiens samling).

Overfor på samme plads kan du se det ufærdige Palazzo del Podesta. Byggeriet begyndte i 1349 og fortsatte indtil det 17. århundrede og her stoppede det så. Ingen har gjort noget ved det siden.

Se det, det kan også noget!

Palazzo Ducale

Er designet af Federico di Giorgio Martini på foranledning af Federico da Montefeltro.

Byggeriet stod på fra 1470 i renæssancestil og blev bygget ovenpå allerede eksisterende middelalderbygninger.

Bygningen er opdelt i to, hvor den ene vender ud mod bjerget og den anden side vender ud mod dalen. I den centrale del er der en kunstnerisk gårdhave.

Duomo di Gubbio

Det tog 156 år at bygge denne katedral, som er tilegnet de hellige Mariano og Giacomo i det 13. eller 14. århundrede.

Den indvendige del er blevet restaureret i begyndelsen af det 20. århundrede.

Gubbio mad

Frokost i Gubbio

Jeg var på ferie i Umbrien en sommer, og der var, ikke overraskende, meget varmt. Hvor varmt ved jeg ikke, men inde i disse snævre gader, er der rig mulighed for temperaturen kommer over de 40 grader i slutningen af juli.

Så med den varme, er det for mit vedkommende ikke sult, der er første prioritet, men noget at drikke. Sådan er det formentlig for de fleste.

Men til den kolde cola fik jeg en lækker lille sandwich med lokalt pålæg fra Umbrien.

Festa dei Ceri

Byens helt store fest finder sted den 15. maj. Den har efterhånden så stor betydning, ikke bare for byen, men for hele regionen, at den festen siden 1973 har repræsenteret Umbrien.

Ceri er transporten af 3 høje statuer, som løber gennem byens gader og bliver båret gennem byen. Ceremonien starter stemningsfuldt oppe fra Piazza Grande omkring middag.

Hvis du er i Umbrien omkring dette tidspunkt, så sørg for at være i Gubbio den 15. maj.