Skip to main content
Spoleto er med 38.000 indbyggere, en af de større byer i denne del af Umbrien, og byder på kulturelle og kunstneriske værker af høj klasse.
Spoleto på 20 sekunder

Spoletos kendetegn er den store bro, Ponte del Torri, der fungerer som et bindeled mellem Colle Sant’Elia og Monteluco.

Derudover er de største seværdigheder fælstningen Rocca Albornoziana og Det Romerske Teater.

Spoleto ligger i regionen Umbrien
Her ligger Umbrien
Ferie i Spoleto
Symbolet i Spoleto

Ponte del Torri

Ponte del Torri ligger 12 minutters kørsel fra Spoletos centrum.

Busserne inde fra hovedbanegården i centrum, er altid på farten, og vil tage, alt efter trafikken, en lille halv time.

Duomo i Spoleto

Ponte del Torri er, som overskriften lyder, symbolet på Spoleto. Den er 240 meter lang, og 76 meter høj. Broen fungerer som et bindeled mellem Colle Sant’Elia og Monteluco.

Omgivet af den smukkeste natur på alle sider, kan du gå en tur over broen, og få de vildeste panorama billeder, som der er mange, der har skudt fra sit kamera, eller mobiltelefon, som jo også kan lade sig gøre i dag. Der er mange “vinduer”, hvorfra du kan nyde udsigten, og få netop dét billede med hjem, og fortælle om til familie og venner.

Det er ikke helt til at finde ud af den nøjagtige dato for dens oprindelse, men de bedste bud er fra det 13. århundrede.

Navnet, Ponte del Torri stammer fra de to tårne, der findes i hver sin ende af broen.

Fortsæt over mod Monteluco på den naturskøne vej, og tag en slapper i Bosco Sacro, hvor du kan høre græsset gro. Så stille der! Få dig en smuk udsigt, det får du jo nærmest over det hele, over mod Spoleto.

Fantastisk villa i Spoleto

Eremo delle Fate

Eremo delle Fate er et 4 hektar stort område, som råder over 3 villaer, alle med en formidabel panorama udsigt over de umbriske marker.

Ved Eremo delle Fate er der to store pools, stor grillplads og restaurant, og derudover et væld af muligheder for en aktiv ferie med rafting, vandring, tennis, golf og meget andet.

Vi er små 10 kilometer udenfor Spoleto, derved er vi plantet midt i den skønne natur med vinmarker, hvor vi finder fred og ro under den umbriske himmel.

Se mere på http://www.eremodellefate.com/

Le Fate

Le Fate er et stort hus, der kan rumme en stor familie eller to familier, som er på ferie sammen. Huset er på en bakketop med udsigt over mod Spoleto. Dejlig udsigt med charmerende gårdhave, hvor der er plads til nogle hyggelige timer.

Gli Gnomi

Gli Gnomi er altid placereret i solen og tæt på de to pools. Velegnet til en familie eller to par, der rejser sammen til det centrale Italien. Enorm og charmerende terrasse med flotte blomster, og hvor udsigten over markerne er et stort minde at tage med hjem.

I Foletti

I Folletti er stedets lille juvel. Et charmerende lille hus med plads til en lille familie. Folletti er tæt på ejendommens store pool. Nyd solen i den lille gårdhave, og lad batterierne op til at gå på opdagelse i området.

Seværdigheder

Skønne Spoleto har mange ting at byde på.
Herunder får du et hurtigt overblik over ting, du nemt kan bruge et par dage på i den smukke by.

Rocca Albornoziana

Fæstningen er placeret på Sant’Elia og har en imponerende udsigt over byen. Den blev bygget mellem 1363 og 1367 under ledelse af arkitekten Matteo Gattoponi.

Fæstningen har en rektangulær omkreds, der er omgivet af 4 tårne i hvert sit hjørne. Den øverste etage bruges til store og vigtige ceremonier og fine middage.

Fra 1817 til 1982 blev fæstningen brugt som fængsel. Siden 2007 har Museo Nazionale del Ducato di Spoleto haft til huse her.

Det romerske teater

Teatret daterer sig til tilbage til det første århundrede f.kr. Det har taget lidt skade i tidens løb grundet jordskælv, men blev siden restaureret i oldtiden.

I dag huser stedet bl.a. Festival dei Due Mondi. En musikfestival der har været i Spoleto siden 1958. Læs om festivalen her, og se om du ikke er i byen, når den finder sted i løbet af sommeren.

Køkkenet i Spoleto

Olivenolie, sorte trøfler og vin.

En klassiker på bordet i disse egne, er de spaghetti serveret med sorte trøfler. Den sorte trøffel er den ubestridte konge i Spoleto.

Alle måltider kan ledsages af brødet fra Strettura, en lille by i nærheden af Spoleto.

Til den søde tand, er byens honningkager en lækkerbisken.

Den skønne natur

Byen og dens skønne omgivelser er en turistattraktion i sig selv. Derfor er stedet også et yndet sted for naturelskere, som nyder den stilhed og ikke mindst skønhed, der præger byens omgivelser.

Området er også særdeles attraktivt for trekking folket.

Hoteller i Spoleto

Tag en uges ferie, eller to i underskønne Umbrien.

Book din ferie i Spoleto på Booking.com

Hotel i Umbrien

Billedgalleri fra Spoleto

Jeg har samlet en lille smagsprøve af Spoleto, fra en sommertur til Umbrien, hvor rundturen foregik omkring den centrale del af regionen.

Duomo i Spoleto
Spoleto
Duomo i Spoleto
Spoleto
Spoleto
Spoleto