Skip to main content
Positano har de farverige huse, som stejler sig ned ad klipperne på Amalfikysten og ned mod havet og de lækre strande.
Positano på 20 sekunder

Positano er måske den kendte by på Amalfikysten. Der med sine klassiske huse kaster sig fra klipperne og ned i vandet.

Det historiske centrum, hvor du kan shoppe løs af lokale varer, eller tage på en af de mange strande, som gør Positano stolt.

Kirker, fascinerende strande og lækre strande, det er Positano.

Positano ligger i regionen Campania
Her ligger Campania
Ferie i Positano

Sådan kommer du til Positano

Positano er sidste stop på den vidunderlige kyst og kører du direkte inde fra Vietri sul Mare, er der godt nok kun 40 kilometer, men det vil formentlig tage dig næsten halvanden time at køre turen hertil. Kommer du fra nord, altså fra Sorrento, er der en god halv times kørsel.

Parkering

Hvis du er i bil på kysten, er det oftest svært at finde nogle parkeringspladser, især inde i Amalfi by, men også ved Atrani kan det være vanskeligt. Derfor tog vi ikke en chance da vi ankom til Positano, og så en af de første parkeringspladser på vejen ned mod byen.

Jeg kan ikke huske navnet på P-pladsen, men kan huske det kostede 6-8 euro i timen, så det er selvfølgelig i den dyre ende, men bare det at slippe for bilen i nogle timer var virkelig dejligt.

P-pladsen lå et godt stykke fra stranden og selve byen, så derfor var der et pænt stykke vej ned, men når der er det, er der også et pænt stykke vej at gå op igen. For selvom vi var i starten af oktober måned, stod der alligevel 29 grader på termometeret. Men i stedet for at brokke os over varmen, nød vi det i stedet for, og så selvom det var hårdt at komme af bakken igen.

Positano på Amalfikysten

Med fly

Den nærmeste lufthavn ligger i Napoli. Hvis ikke du har lejet bil her, er der mulighed for at komme med bus ind til Napoli Centrale, Sorrento eller ned til Salerno.

Der er højsæsonen direkte busser fra lufthavnen og ned til Amalfikysten. Det er dog muligt, at du skal skifte bus i Amalfi, for at komme ud til Positano.

Med færge

Som du nok ved, er der færgeafgange af og til Amalfikysten, hvilket jeg kan anbefale dig at prøve, da det giver en smuk udsigt ind mod kysten.

Nå, men hvis du er på sådan en tur, og gerne vil op og se Ravello, kan du stå af i Amalfi og tage en bus eller taxa op til byen.

Med tog og bus

Med det offentlige hopper du på et tog fra Napoli og ned til Salerno. Herfra er der daglige afgange ud til Amalfikysten.

Det er SITA busserne som kører fra både Salerno og ud til Amalfi.

Skal du med tog fra Napoli og via Sorrento, er der busser ganske kort fra banegården i Sorrento, og her er det ligeledes SITA busserne der kører ned til Amalfikysten.

Positano

Populært turistmål

Positano er en gammel badeby, der er karakteriseret ved de mange huse på skråningerne. Der er langt fra stranden og op til de øverste huse, men heroppe fra får du en dejlig udsigt over byen og havet. Men tro mig, turen op er lang og hård og indbyder til adskillige stop på vejen.

Talrige vandrestier får dig til at ankomme til Positano. Den mest kendte er fra Agerola, hvor ruten får dig op i 650 meter over havet og har en afstand på små 10 kilometer til Positano. Sørg for de gode vandresko og masser af vand.

Det skal du se i Positano

Enhver besøgende på Amalfikysten, enhver besøgende har et eller flere skud fra Positano, hvor husene klemmer sig på kilppeskråningerne, med den lækre strande i forgrunden.

Santa Maria Assunta

Det historiske centrum er centreret omkring Santa Maria Assunta kirken, som smukt går hånd i hånd med stranden.

Du skal egentlig bare være til stede i nuet og opleve stemningen. Men kirken nede ved stranden er uundgåelig. Positano har været beboet i mange år, hvilket grotterne, La Porta, Mezzogiorno og Erica vidner om.

Stranden i Positano

Der er kommet turister hertil siden romerriget, hvor de dejlige strande allerede var godt besøgt på det tidspunkt.

Strandene har en stor årsag til, at Positano kan være stolt, ikke bare for byen, men for hele kysten.

Både Spiaggia Grande og Fornillo, er begge i kort gåafstand fra byens centrum. La Porta, Arienzo og San Pietro Laurito skal du ud til via havet.

Grotta dello Smeraldo

Den bliver du faktisk nødt til at køre ud og se. Den lægger ganske kort køreafstand fra Positano, og den er berømt i hele verden.

Naturen har simpelthen skabt en lille indendørs pool på Amalfikysten.

Den er berømt, ikke for sin lille størrelse, men for de refleksioner som vandet giver, som får disse indre formationer sammen med de mange drypsten.

Det er ikke kun for turismen, at grotten er populær, for den hjælper også videnskabeligt, for sine sjældne maritime arter som beriger Amalfikysten.

På restaurant i Positano

Du gør dig selv en kæmpe tjeneste at tage noget at spise når du er på ferie i Positano, eller blot er på besøg i byen, mens du måske bor et andet sted på kysten.

Det gjorde vi på vores sidste besøg på Amalfikysten, hvor vi boede i Salerno, men hvor vi tog et par ture ud på den smukke kyst og selvfølgelig skulle helt ud til den sidste by, nemlig Positano.

Positano mad

Ristorante C’Era Una Volta

Jeg må anbefale denne restaurant, der er en lille familiedrevet restaurant, der ligger på begge sider af vejen. Dette vil sige, at bordene er ud mod skrænten, og uden det skal lyde for risikabelt, så sidder du selvfølgelig trygt og godt og med en fabelagtig udsigt.

Når du har gået så meget, som vi havde, og vi havde virkelig gået byen tyndt plus den lange tur op og ned, så er det måske ikke en brandvarm pasta, som man mest har lyst til. Jeg kan kun tale for mig selv, men der var virkelig varmt, så noget iskold vand og en lækker tallerken med Bresaola og melon, så føler man sig som et heldigt menneske.

Grunden til jeg må anbefale dette sted, er ikke prisen, for kan faktisk ikke huske hvad det kostede, men den søde betjening, som foregik både af en yngre mand og en lidt ældre kvinde. Ekstremt søde og venlige og så kan de tale engelsk. Det sidste er altså ikke nødvendigvis noget du kan forvente alle steder, og så selv om du er på Amalfikysten, hvor der kommer rigtig mange turister.

Desserten bestod naturligvis af en espresso inden vi forlod stedet.

Positano caffé

Efterårsfarver i Positano

Amalfikysten og de smukke byer derved kan noget hele året.

Disse billeder som du kan se herunder, er fra en fantastisk tur til området i oktober 2021.

Udsigt amalfikysten
Positano

Læs mere om Amalfikysten