Milano – mode, kunst og kultur i verdensklasse

Milano er et enormt kraftcenter i Norditalien, hvor millioner af mennesker hvert år ankommer for at se fodbold, modemesser, holde ferie, shoppe og meget, meget mere.
Indhold i denne artikel
  • Ferie i Milano
  • Tag på shopping i modebyen Milano
  • Ferie i Lombardiet
Milano på 20 sekunder

Italiens store økonomiske kraftcenter, og landets andenstørste by hedder Milano, der er beliggende på den store, flade lombardiske slette. Milano har to store lufthavne, der er naturlige ankomststeder til den nordlige del af Italien.

Malpensa lufthavnen ligger godt 50 kilometer nordøst for byen, mens Linate lufthavnen ligger tæt på byens centrum, kun 11 kilometer derfra. Orio al Serio lufthavnen, ligger godt nok i Bergamo, men er altså kun en times kørsel fra Milano.

Milano ligger i regionen Lombardiet
Her ligger lombardiet
Ferie i Milano

Det store transportnet, veje og jernbaner gør det nemt for dig, at komme rundt i Lombardiet, til alle regionens byer og attraktioner. Milano er en af modeverdenens hovedbyer, og med hjemsted for både Leonardo da Vincis sidste nadver, samt verdenens førende operahus, La Scala.

Ferie i Lombardiet

Lombardiet er præget af landskabelige kontraster. Regionen spænder lige fra tinderne i de centrale Alper, og til de flade sletter i Po-dalen. Fra Milano er der meget kort til de smukke søer, Lago Maggiore og Lago di Como. Oplev de dramatiske dale og tinder i Parco Nazionale dello Stelvio omkring Bormio, Sondrio og Val Camonica. Syd for Milano, finder du byer af ren skønhed, som f.eks. Cremona, Mantova, Pavia, og øst for byen, den vel nok mest charmerende af dem alle, Bergamo. Kun to timers flyvetur fra Danmark, er du i et område, der på alle måder er af ren guld.

Seværdigheder i Milano

Udgangspunktet i Milano, er på Piazza del Duomo. Milanos gigantiske katedral, en af de største gotiske kirker på denne jord. Kirken med de mange spir, er 157 meter lang og 92 meter bred. I kirkens venstre side kan man komme med elevator op til kirkens tag, hvor man går ud og ind mellem de mange spir. Udsigten deroppe fra er betagende, og på dage med godt vejr, kan der ses helt til Alperne.

Fra Piazza del Duomo er der indgang til Galleria Vittorio Emanuele, et elegant, overdækket indkøbscenter med butikker, kontorer, barer og restauranter. Vær dog opmærksom på, at priserne ligger i den højere ende. På den modsatte ende af centreret ligger Piazza della Scala, med det berømte operahus af samme navn. Fra Piazza del Duomo kan du gå ad Via Mercanto og Via Dante, op til Castello Sforzesco, en fæstning og bolig for Sforza-slægten, der regerede Milano tilbage i 1400-1500 tallet. Shopping i Milano er et must, og det foregår typisk på Via Monte Napoleone, en sidegade til Corso Vittorio Emanuele, mellem domkirken og Piazza S. Babila. Milano er handel, mode og kunst, når det viser sig fra sin smukkeste og mest eksklusive side.

Milan City Pass

Spar penge når du skal på opdagelse i Milano. Køb et MilanoCard, og spar penge på bl.a. metro, og få derudover fri entré til museer og andre seværdigheder i byen.

Se mere på deres hjemmeside her.

Tag på shopping i modebyen Milano

Milano er mode i stor stil, den er for de shopping glade, med et væld af butikker i hele byen, både for den lille og for den store tegnebog.

De utallige butikker der sælger smykker, indretning, og naturligvis nutidens modetøj finder du i Quadrilatero della Moda, der betyder “den gyldne rektangel”, og ligger i byens centrum, tæt ved byens verdenskendte Duomo. Gaderne, Via Monte Napoleone, Via Alessandro Manzoni, Via della Spiga og Corso Venezia, er dem, der forbinder området.

I Quadrilatero oplever turisterne den helt rigtige, og ægte stemning, som der kan opleves i Lombardiet. Her vil du bemærke de flotte lys, farver og store elegance i butikkernes vinduer.

Det er da også de store navne som pryder skiltene i alverdens farver i gaderne, hvor vi eksempelvis kan nævne Armani, Versace, Gucci, Albert Ferretti, Dolce & Gabbana, Prada, Chanel, Louis Vuitton, og vi kunne fortsætte i lang tid endnu. Her taler vi selvfølgelig om, at der skal stå rigtig mange penge på kreditkortet, men det har jo aldrig kostet noget at kigge!

Ferie i Lombardiet

Lige midt i hjertet af Quadrilatero, nærmere bestemt på Piazza S. Babila, finder du den enorme Diesel Planet. Her finder du det nyeste Diesel tøj, cirka et år før det kommer i butikkerne i Danmark. Det er nemlig sådan med Milano, og her taler vi om rigtig mange af mærkerne, at tøjet kommer i butikkerne før du kan finde det i eksempelvis Paris, London og New York.

Bare et stenkast for den gyldne rektangel er Corso Vittorio Emanuele, en bred vej, der forbindes med Piazza Duomo. Det store indkøbscenter indeholder butikker, lige fra tøj, smykker, bøger, McDonalds og caféer. Stemningen herinde er hyggelig, og kan være brugbar, hvis man skal havde en pause fra solen, der brænder over en med over 30 grader. Du skal naturligvis nyde et måltid mad herinde, eller en cappuccino, men vær opmærksom på, at det er cirka dobbelt så dyrt herinde, som f.eks i en af sidegaderne i byen.

Grundet det milde klima, til dels også om vinteren, er der mulighed for at shoppe i de mange gader, hvad enten vi taler vinter, forår, sommer eller efterår, hvilket må siges at være en fordel.