Skip to main content

Milano er en by, hvor du tænker mode og design, på shopping og mad, og på Duomo, der troner med sine spir, højt over den lombardiske himmel.

Den norditalienske by bliver hvert år besøgt af millioner af turister, men selvfølgelig også forretningsfolk, som dels skal slå en handel af, eller på en af de mange messer, som du også kan opleve i byen.

Din fordel, er, at det er forholdsvis enkelt og hurtigt at komme til Milano. De fleste store lufthavne i Danmark har direkte afgange til Milano, hvis ikke dagligt, så flere gange om ugen. Det kan også være du er på sommerferie ved en af de italienske søer om sommeren, og uanset om du er ved Garda eller Comosøen, er der ikke langt ind til Milano.

Herunder får du listen over de 10 mest besøgte seværdigheder i Milano. Kan du ikke nå det hele på en forlænget weekend, må du enten blive lidt længere, eller tage en tur til.

Har du lyst til at læse om meget mere i Milano, end blot de mest populære seværdigheder, er der mulighed for at læse om byen her.

Nummer 1. Duomo i Milano

Med sine 135 spir og sine flotte marmor facade, er domkirken byens største vartegn. Oppe fra toppen af den, har du den storslåede mulighed for at få en stærk udsigt over byen.

Du kommer ikke udenom den, om du så forsøger, for domkirken i Milano er enorm. Hele 158 meter i længden og 70 meter i bredden, er hvad den måles til.

Det tror pokker det tog mere end 6 århundreder at bygge den. Byggeriet startede i 1386 og blev endelig færdig i 1965.

Duomo i Milano
Galleria Emanuele II

Nummer 2. Galleria Vittorio Emanuele II

”I Milano tilbragte vi det meste af vores tid inde i den store og storslåede loggia eller galleri, eller hvad man nu kalder det. Dette er galleriet. Jeg vil gerne bo der for altid”.

Ordene er naturligvis fra Mark Twain, hvis betagende skue over dette indkøbscenter, er han ikke alene om.

Få set de dyreste butikker herinde, mens solen stråler ned på de bonede gulve fra den enorme kuppel, som dækker centreret for vejrets lunefulde kommen i vintermånederne.

Drik en cappuccino i en af caféerne, og betal 1-2 eller 5 euro mere, end hvad netop den kaffe koster andre steder i byen. Skrivet er naturligvis ment i al kærlighed til stedet, for selvfølgelig er det dyrere dér, men det kan altså også noget.

Nummer 3. Teatro Alla Scala

La Scala er et af de ældste og dyrebareste operahuse i verden. Det er ikke bare et skønt syn udefra, det er det i sandhed også når du kommer indenfor, og her vil du ikke blive skuffet.

Hvis ikke du er i byen til en forestilling, eller, det er der vist nok rimelig ofte, men ikke har mulighed for at komme ind og se en, så er der andre muligheder.

For det er ikke bare en opera du kan se, du kan også se husets museum og få en rundvisning på stedet, som har stået her siden 1778.

Se tider og forestillinger på deres hjemmeside.

Castello Sforzesco i Milano

Nummer 4. Castello Sforzesco

Slottet blev bygget som en fæstning i det 14. århundrede og er i dag også et berømt vartegn for byen.

Oppe fra Piazza Duomo kan du let nå ned til Castello Sforzesco indenfor ganske få minutter. Se og mærk stilheden der er hernede og mærk luften ind gennem det flotte springvand, som står foran indgangen.

I dag huser stedet flere museer, som bl.a. tæller museum for antik kunst, Pinacoteca del Castello Sforzesco, museum for musikinstrumenter, det egyptiske museum og nogle stykker mere.

Nummer 5. Santa Maria delle Grazie

Ikke langt fra Castello Sforzesco finder du dette kloster, som du måske ikke kender ved første øjeblik, du læser dennes overskrift, men til gengæld kender du formentlig det berømte billede, som hænger derinde.

Den sidste Nadver. Det finder du her. Maleriet af Leonardo da Vinci, der er et af de mest berømte malerier i verden, som han lavede mellem 1495 og 1497.

Det enorme maleri kan du se i klosterets spisestue og måler hele 640×880 cm.

Hvis du gerne vil se Den sidste Nadver, skal du bestille billet i forvejen. Publikum bliver lukket ind og er derinde i 15 minutter ad gangen. Der må ikke tages billeder.

Santa Maria delle Grazie i Milano Top-10 seværdigheder i Milano
Basilica di Sant'Ambrogio i Milano

Nummer 6. Basilica di Sant’Ambrogio

Vi er helt tilbage til år 387 hvor vi så denne kirke første gang. Det er nogle år siden og i det 11. århundrede blev den restaureret i i lombardisk og romansk stil.

Selvom den blev betragtelig skadet under 2. verdenskrig, har den beholdt sine flot ydre og smukt bevaret indenfor.

Kirken er bestemt et besøg værd når du er i byen.

Nummer 7. Pinacoteca di Brera

På via Brera finder du en af de fineste og førende kunstsamlinger i Italien. Dette inkluderer kunst af Raphael og Caravaggio.

Malerierne hænger i kronologisk rækkefølge i de 38 sale som findes i galleriet.

Et af galleriets yndlingssteder er stedets gårdhave. Denne er gratis at besøge.

I området finder du flere restauranter, hvor jeg kan anbefale dig at slå dig ned, enten før eller efter besøget på Pinacoteca.

Pinacoteca di Brera i Milano

Nummer 8. Navigli

Området er kendt for sine kanaler, hvor også det milanesiske natteliv primært foregår. Det er ved disse små vandløb du kan sidde og spise din frokost, aftensmad, eller fejre en italiensk aften til de lyse timer.

Nummer 9. Palazzo Reale

Du finder det ikke så langt fra Piazza Duomo. Det var i flere århundreder hovedsæde for regeringen for kongeriget Lombardiet-Veneto. I dag huser det store kunstudstillinger.

Nummer 10. Basilica di San Lorenzo Maggiore

Imponerede Kirke som du finder godt et kvarter på ben fra Piazza Duomo. Kirken der er fra den tidlige kristendom, er dekoreret med mosaik fra 400-tallet.