Villa Carlotta
Denne pragtige og smukke villa finder du ved søens bredde oppe ved Tremezzo på søens vestlige side.
Villa Carlotta er et eksempel på arkitektur, som på allersmukkeste vis går i fint spænd med naturen, som dels er den blank sø, men naturligvis også den flotte have der hører til villaen.
Den enorme villa fylder hele 70.000 m2, som er både villa med tilhørende museum og den store have.
Sådan kommer du til Villa Carlotta
Du kan nemt komme til villaen i bil. Den er beliggende ved hovedvejen som følger søen, og kommer du nede fra Como, skal du blot følge vejen op mod Menaggio.
Du kan også tage den smukke sejltur, som Comosøen også byder på, og du kan komme til villaen fra Bellagio på cirka 15 minutter.
Når du er ankommet til byen fra sejlturen, kan du allerede se villaen, for den er ganske få meter væk.
Ferie ved Comosøen
Comosøen er beliggende i den nordlige del af Italien, nærmere ved grænsen til Schweiz, kun 40 minutters kørsel nord for Milano.
Søen byder dig på flotte villaer og charmerende landsbyer som Bellagio, Tremezzo og Varenna.
Book din ferie lige her
Villaen
På trods af villaens enorme størrelse, er den ret beset meget enkelt indrettet. I hvert fald hvis du sammenligner den med andre villaer fra den tid, hvor den er bygget, nemlig fra det 17. århundrede.
Villaen er placeret højt over vejen, og derfor kan du få en fantastisk udsigt over søen oppe fra museet.
Museet
Herinde kan du se et væld af malerier, statuer og originale neoklassiske møbler og især de værdifulde mesterværker af Antonio Canova, Francesco Hayez og Bertel Thorvaldsen.
Der er ofte kunstneriske begivenheder og udstillinger i villaen, så du vil for det meste finde noget her, som du kan lide.
Den botaniske have
Der er forskellige ruter i haven, lange som korte og den længste vil tage dig cirka 75 minutter at gå igennem.
Haven er prydet med gamle træer, rhododendroer, azaleaer og mange andre sjældne planter.
Åbningstider og priser
Der er åbent fra midten af marts til midten af november. Åbningstiden er fra 10.00-18.00.
Pr. august 2022 er prisen på indgang 12 euro pr. person. Men dette kan naturligvis ændre sig og vi kan ikke tage ansvaret for, om dette er den pris du kommer ind.
Billeder fra museet
