Umbrien – Flotte landskaber og middelalderbyer

Umbrien, Italiens grønne hjerte, har alt det du søger, når du tænker på Italien. Et smukt landskab, små middelalderbyer og et lækkert køkken, er netop det, som elsker af Il bel Paese, tager til det smukke land for igen og igen.

Jeg havde lagt en plan for turen, men måtte undervejs sande, at det hele ikke var muligt, da jeg rejste med det offentlige, men det kommer vi snart til. Priserne der er angivet i artiklen, er fra juli 2020, og disse kan naturligvis variere fra tid og sted, og dette tager vi selvfølgelig ikke ansvaret for.

Indhold i denne artikel
  • Orvieto
  • Spoleto
  • Assisi
  • Spello
  • Perugia
  • Gubbio
  • Gode råd til Umbrien
Umbrien på 20 sekunder

Umbrien er Italiens grønne hjerte og det viser regionen med sine flotte landskaber og så ikke mindst, de mange middelalderbyer og de smukkeste landsbyer i Italien.

Turen startede i den sydlige del i regionen i Orvieto, derefter over til Spoleto, op til Assisi og Spello og senere over mod Perugia og op mod Gubbio i den nordlige del af Umbrien, tæt på grænsen til Marche.

Umbrien
Her ligger Umbrien
Ferie i Umbrien

Fra Rom til Orvieto

Flyet landede i Ciampino, hvor der konstant er shuttlebusser, som kører fra lufthavnen og ind til Termini stationen, hvorfra du kan tage tog med til alle dele af Italien. Billetten kan købes for under 10 euro og tager knap halvanden time. Togene kører flere gange i timen, så der er ikke nogen grund til at tage en afgang, hvor du skal skifte tog, det vil du formentlig ikke vinde noget ved alligevel. Den afgang jeg kørte, var direkte mellem Rom og Orvieto.

Orvieto

Byen ligger på et højdedrag som går op i 325 meters højde. Vejen op til byen, hvis vi starter fra banegården, er der 4 kilometer op, så det er en lang tur at gå, hvis det var det du havde tænkt dig. Men nu er der heldigvis også en lille funicolare, som kører dig derop for 1,30 euro pr. vej. Denne har åbent fra tidlig morgen og indtil kl. 20.30, ellers er der selvfølgelig taxier, som holder nede ved stationen ligeså.

Ankomsten på hotellet

Jeg havde hjemmefra booket en overnatning på Hotel Filippeschi for 57 euro, og her kunne man tjekke ind allerede kl. 13.00. Kl. var kun lidt over 10, så jeg fandt hotellet, afleverede min kuffert, og gik derefter på tur rundt i Orvieto.

Attraktioner

Byens helt store attraktion og symbol, er Duomo, der med en imponerende facade med smukke fresker, er en nødvendighed at se, når du er i byen. Derudover skal du også tage dig tid til at se Pozzo di San Patrizio med den verdenskendte brønd, der går ned 53 meter end i dybet.

Der var hedt denne dag, hvor temperaturen sneg sig op over 30 grader, men takket være byens højde, kom der af og til en let brise ind over byen. Kirken ligger på en gigantisk piazza, hvor du roligt kan sætte dig og nyde udsigten mod den og samtidig få en pragtfuld udsigt over landskabet bag den.

Frokost

Efter at have vandret lidt omkring, fik taget nogle fine billeder af de nye flotte indtryk, begyndte klokken at nærme sig frokosttid. Denne fandt jeg på Trattoria La Pergola på Via dei Magoni, hvor der blev indtaget en lækker Spaghetti Carbonara og en meget kold cola. Dette blev naturligvis afsluttet med en espresso, for selvom der er varmt, så er det simpelthen kutyme, at få det efter et måltid mad.

Forsinket værelse

Indtjekningen på hotellet var muligt fra kl. 13, så jeg ankom der cirka 10 over, men der var værelset ikke helt klar. Han undskyldte meget, men der ville altså lige gå yderligere 20 minutter, før jeg kunne komme ind, ”men om jeg ikke kunne finde noget at spise mens jeg ventede?”, hvilket jeg så lige havde gjort. Men jeg gik igen en tur i byen, nu i den modsatte retning af duomo, og fik set nogle charmerende gader og butikker.

Kl. 13.30 var mit værelse klar, kun en halv time forsinket, men det er jo Italien, så ikke noget overraskende i det.

Anbefalingsværdige Orvieto

Ligeså vil jeg anbefale dig at besøge Orvieto, om det så er på en dagstur eller du vælger at være her i nogle dage. Der er en fantastisk afslappet stemning i byen, som du fornemmer allerede ved dine første skridt efter du har taget banen op til byen.

Orvieto skal opleves! Dette gør du bedst ved at smage deres berømte hvidvin, Orvieto DOC, Grechetto og Trebbiano. Vinen bliver dyrket på de flotte marker, som er tæt ved byen og strækker sig hele vejen ned til Viterbo.

Området ved Orvieto

Der er som skrevet busser fra Orvieto til Civita di Bagnoregio, og jeg er næsten sikker på, at der også går busser til Bolsena søen. Du kan også taget toget ned til Orte, som tager en lille halv time, og videre med tog derfra til Viterbo.

Det er helt klart, at Lazio er Rom, men der er simpelthen så meget mere i den skønne region.

Ingen busser om søndagen

En overskrift der kan være lidt misvisende. Men det handler om en tur, jeg havde tænkt mig skulle gå til Civita di Bagnoregio, som kun ligger 20 minutters kørsel syd for Orvieto. Turen kunne fint slåes sammen med et døgn i Orvieto, da afstanden er kort og begge byer fint kan bruges til en-dagsture.

Det offentlige transport

Orvietos turistkontor ligger på samme piazza som hvor du finder Duomo. Her kig jeg ind og spurgte om en busplan til Bagnoregio, men fik at vide, at busserne ikke kørte om søndagen. Der er ikke mange ting som overrasker mig i Italien, men at busserne ikke kører om søndagen, hvor folk holder fri, og så på en søndag midt i juli, den havde jeg ikke set komme. Elsker Italien og i langt de fleste deres offentlige transportsystem 

Men den tid jeg skulle bruge på at se noget mere i Orvieto om mandagen, kunne jeg så bruge nu, og så tage tidligere afsted næste dag. Men Civita di Bagniregio lå lige til højrebenet, og til din info, så gør den det også på en dagstur, hvis du er i Rom.

Duomo

Vel vidende, at Orvieto er et vidunder på den måde, som byen er bygget op på dette højdedrag, men der er ingen tvivl om, at byens Duomo uden tvivl er det store trækplaster for byens turisme.

Kirken blev der bygget på i flere århundrede, hvor den blev påbegyndt i det 13. århundrede og først sluttede i det 17. århundrede. Jeg er ikke den store ekspert indenfor kirker, men det siges, at den er en af de største monumentale bygningsværker fra slutningen af middelalderen.

Det koster 4-5 euro for at komme ind og bemærk, at den i sommermånederne først åbner efter kl. 13.00 og lukker igen kl. 17.30.

Pozzo di San Patrizio

Brønden er det andet store tiltrækningsplaster på turisterne til Orvieto. Når du har set billeder fra byen, er denne med garanti et af dem, og det er da også med rette, at den er populær. 53 meter ned i dybet og det er et fascinerende syn du får dig, både når du kigger ned og når du kigger op.

Jeg vil anbefale dig at smide de 5 euro det koster, for at komme ind og se det, for det er en fantastisk oplevelse.

Afgang mod Spoleto

Fra Orvieto og mod Spoleto med tog, er der et skifte i Orte, inden du kan fortsætte turen op mod den østlige del af Umbrien. Turen i regionaltoget tager cirka halvanden time og koster under 8 euro. Her skal du være opmærksom på, at der er nogle af turene som koster det dobbelte, altså omkring 15 euro, og det har jeg svært ved at se årsagen til at give, når du for samme tid kan komme afsted for præcis 7,20 euro.

På ruten kommer du gennem Terni, hvor du kan stå af og tage en bus ud til de populære vandfald, Cascate delle Marmore, Mormorvandfaldende, som ligger godt 8 kilometer fra Terni. Der går busser ud til stedet nede fra stationen. Dette må jeg dog gøre næste gang jeg er i Umbrien, for jeg fortsatte de sidste 30 kilometer op mod Spoleto.

Spoleto

Ankommet til stationen i byen og skal forsøge at finde rundt i de smalle gyder der kommer, når du har bevæget dig fra stationen, og gået i nogle kilometer, hvor du kun går ligeud, for at komme ind i det gamle centrum.

I Spoleto finder du flere smukke seværdigheder, men der er intet som slår byens katedral, Santa Maria Assunta, der ligger i et fascinerende område, der emmer af middelalder og alt det som følger med det. Her har vi været ind på de smalle gyder og gader og det generelle landskab, som går op og ned, inde midt i byen.

Katedralen

Er bygget i det 12. århundrede i romansk stil og er dekoreret med 3 flotte rosevinduer i toppen. På den nederste del er der 5 rosevinduer og imellem ser du symbolerne på de fire evangelister.

Du går op ad trapperne, som er foran kirken, og fortsætter længere op, hvorfra du kan få en udsigt over kirken, men ikke mindst en udsigt, så langt øjet rækker over Umbriens landskab.

Der er åbent fra 9-18, men hold øje med, om der er åbent hele dagen. Der er nemlig i de fleste tilfælde lukket midt på dagen.

Ponte delle Torri

Broen er et imponerende bygningsværk, som du kan se fra næsten alle steder, som du er i byen. 230 meter lang og en højde på 88 meter, står broen og venter på du går derop og hvor du får et dejligt billede udover Monteluco. Du kan komme til broen fra Piazza Campello, hvorfra du går nedad Via del Ponte.

Området ved Spoleto

Fra banegården i Spoleto kan du tage togforbindelsen, Spoleto-Norcia, og komme helt tæt på Appenninerne. Området gemmer på smukke landskaber, som Castelluccio di Norcia, med de mange smukke farver og Parco nazionale dei Monti Sibillini.

Afgang mod Assisi

Det var tid til at tage afsked med Spoleto og fortsætte med toget nordpå mod Assisi. Togturen fra Spoleto til Assisi koster kun 4,40 euro og du kan tage turen på en halv time. Det kan dog også være du skal skifte i Foligno, og her vil der så naturligvis være lidt ventetid, indtil du kan komme videre mod nord.

Ankomst ved stationen

Stationen ved Assisi ligger nogle kilometer fra byen. Herfra går der de røde bybusser, Assisi Link, som kører flere gange i timen, fra tidlig morgen til cirka kl. 23.30 om aftenen. Billetten hver vej koster 1,30 euro og dem køber du i kiosken på stationen. Her vil jeg anbefale dig at købe nok, så du har nogle ekstra, for du kan ikke købe dem i bussen, selvom det står flere steder på nettet, at du godt kan.

Jeg stod altid af ved Piazza di Unita d’Italia, og her ligger der en lille souvenirbutik, som rent faktisk også sælger busbilletter, men! Den ældre dame der stod i kiosken, sukkede opgivende, da jeg bad om en 2-3 billetter, for hun havde ikke ret mange tilbage. Hun havde dog, så jeg kunne købe 3 billetter, så havde jeg i hvert fald til nogle ture, men rådet er stadig, at du skal købe dem på togstationen.

Jordskælv i 1997

Umbrien og Marche regionen blev ramt af et voldsomt jordskælv i 1997. Her blev Assisi også hårdt ramt, og der skete store skader på den øverste basilika, hvor 130 kvadratmeter blev reduceret til ingenting. Restaureringen gik straks i gang og var færdig på rekordtid.

Assisi by

Fantastisk, fascinerende, smuk! Sigende om den oplevelse at komme til Assisi. Vanvittige smukke gader i et ekstremt bakket landskab i byen, med fascinerende huse på alle de gader du går, og ikke mindst, så er der noget vildt charmerende over de små gyder. Dette er ikke bare noget de kan her i Umbrien, men du ser dem i rigtig mange mindre byer i Italien.

Jeg var vildt betaget af besøget i byen. Det er lige nøjagtig så italiensk, som man kan ønske og noget, der bare har spillet for én på videoer og billeder, som der er blevet set på nettet i mange, mange år.

Byens hårde terræn

Assisi ligger for foden af Monte Subasio, og det er som om det bjerg, det er kravlet ind under byen, for det er nogle ualmindelige hårde bakker, som du skal trave både ned og opad, når du er på sightseeing i byen.

Dette kan du i øvrigt bruge mange timer på, for samtidig med de flotte gader, er der til tider nogle udsigter med lange vidder, som du kan stå og nyde i bagende sol. Mit besøg er, som skrevet, fra juli måned, så termometeret stod på 36 grader i skyggen.

Det er ikke for at skræmme dig for at tage til Assisi, men det er blot en påmindelse om, at du skal have de gode travesko på og være i nogenlunde god form, når du bevæger dig rundt i byen. Det er måske noget du ved, men det er faktisk hårdere, at gå nedad, end det er at gå op. Stigningen på gaderne er nogle gange ret intense og voldsomt stejl.

Basilica di San Francesco

Det er et fantastisk bygningsværk, og det har da også været på UNESCO’s verdensarvsliste siden år 2000. Det er det her, de omkring 1,5-2 millioner turister, strømmer til byen for hvert år, for at se denne imponerende kirke, som fik sat sine første byggesten den 17. juli 1228.

Du kan naturligvis se den lang vejs fra, og når du kommer gående til den fra Assisi gamle centrum, er det som en åbenbaring, der strømmer imod dig med al sin skønhed. Alle overfladerne er fra Monte Subasio, der står lige bag byen, og det giver kirken et lyserødt skær, når dagslyset skinner ned mod den.

Der er både en øvre og en nedre etage. Den øverste basilika er gotisk og lys og er berømt over hele verden for sine fresker af Giotto, der i 28 paneler med en blå baggrund, er malet episoder i San Francescos liv fra 1296-1300. En levende og spændende historie, som bliver ledsaget af andre freskomalerier lavet af Giovanni Cimabue.

Den lavere basilika er mørkere og indeholder værker af malere fra skolerne i Firenze og Siena i det 14. århundrede. Værker af Giotti, Cimabue, Simone Martini og Pietro Lorenzetti.

Kirken har åbent fra 8.30-19.00 i sommermånederne.

Her hersker der en idyl og en fredfyldt stemning, og det hele falder i harmoni med det betagende landskab, kirken er omgivet af og det fornemmer du med det samme. Det er en fantastisk oplevelse.

Piazza del Comune

Den største plads i byen, hvor du finder liv det meste af døgnet, fra tidlig morgen til sen, sen aften på de mange caféer. Det er herinde du går blandt templet af Minerva, Palazzo del Capitano del Popolo fra 1282 og med det tilstødende klokketårn, Torre del Popolo, som blev bygget i 1305.

Pladsen pryder frem med den ene flotte bygning efter den anden, og det er som et stort friluftsmuseum, du går indeni, når du går forbi Palazzo dei Priori, og du bliver også nød til at stoppe ved Fonte di Piazza, der står med de 3 løver og har gjort det siden det 16. århundrede.

Det var her ved denne plads mit hotel lå, så der var ikke langt til noget, om det så var en en kop kaffe, en kølig drink, eller noget at spise. Spisestederne finder du dog ikke på pladsen, men i stedet søger du ud i de mange sidegader, både her, men i hele byen.

Betagende Assisi

Gennem mit halve liv, har jeg rejst meget rundt i Italien, og har været de fleste steder, som både har skrevet stort og småt om i tusinder af rejsebøger, men også steder, som ikke har været nævnt. Assisi måler sig alligevel med noget af det mest idylliske og smukkeste sted, hvor mine fødder har betrådt i det skønne land.

I planlægningsfasen af turen, var jeg i tvivl om, om jeg skulle bosætte mig i Assisi, og så kun besøge den på en dagstur, men det er ikke fortrudt. Dejlig atmosfære i hele byen, som du får af de mange gamle bygninger, middelaldergaderne og ikke mindst de søde indbyggere og deres gæstfrihed.

Spello

Byen som er dækket med flotte blomster på hver gade, på hvert gadehjørne, som hver eneste år er byen, som er vært for en stor blomsterfestival, er en by du skal besøge, når du er på disse kanter i Umbrien.

Fra Assisi går toget minimum en gang i timen. Det koster 1,90 euro hver vej at komme fra Assisi, til Spello, og den anden vej igen og turen tager 8 minutter. Fra den lille banegård i Spello, er der ikke langt ind til kernen i byen, hvor du går ind ad en lille port, og du møder selvfølgelig flotte blomster som det første.

Spello er en af de smukkeste landsbyer i Italien, og er samtidig hædret med en anerkendelse af Bandiera Arancione, der bliver givet til de byer med under 15.000 indbyggere, for deres kvalitet indenfor turisme. Anderkendelsen kommer fra organisationen, Touring Club Italiano.

Umbrien er med 25 byer (2020), den region med flest af de smukkeste landsbyer i Italien efter Marche.

Byen er en seværdighed

Med den underskrift mener jeg, at tanken var faktisk ikke at gå rundt og kigge efter noget, som muligvis vil være nævnt i rejsebøger til Umbrien, men bare opleve atmosfæren i denne, i italiensk målestok, lille by med godt 8.000 indbyggere.

Spello er, som jeg havde håbet, en hyggelig lille by, og selvom jeg ikke er den største ekspert på blomster, så kan det altså noget, at du finder så mange og så flotte blomster, på terrasser, ved vinduerne, ved alle dørene, og hvor de nu ellers kan finde på at sætte dem.

Stille og roligt, er det eneste rigtige at skrive om et besøg her, og du vil forstå, hvorfor Spello er en af de smukkeste landsbyer i Italien. Du taber både kæbe og mund når du går i gaderne og de farverige blomster tritter frem. Det er både charmerende og intenst på samme tid, fordi tiden står stille, solen bager ned på dig med al sin kraft, der står 36 grader i skyggen, og så er det faktisk rart, at tiden bare står helt stille. Dette er magi fra det smukkeste, af det smukkeste du kan forestille dig fra Umbrien.

Maden

Og jeg er ikke færdig med at lovprise regionen og heller ikke Spello, for der skal jo spises. Du kan ikke gå her og bare drikke koldt vand, for når du er disse omgivelser, skal der jo også noget til ganen.

Det tog jeg på Enoteca Properzio. En lille lokal vinhandler, som gemmer på, jeg ved ikke hvor meget vin, der stod i butikken, men der var meget, og så laver de mad samtidig med. Dette er de gode til og jeg tillod mig, at få serveret en stor pålægsfad, der indeholdt 4 forskellige slags pålæg fra Norcia. Hertil blev der selvfølgelig serveret brød og ikke mindst olivenolie. Til det fad fik jeg et glas Villa Fidelia Bianco Sportoletti fra 2016. En vin, som naturligvis er fra Umbrien.

Perugia

Med bopæl i Assisi, er der ikke langt til Umbriens flotte hovedstad, Perugia, som tager en halv time i tog og blot koster 2,80 euro for hver vej. Jeg havde besøgt Perugia, og sidste besøg lå ikke længe tilbage, derfor var byen ikke planlagt til et besøg denne gang.

Den tur og meget mere indhold om Perugia, er der mulighed for at læse her i denne artikel, som både indeholder kultur, køkkenet i Perugia og ikke mindst fodbold.

Ankomsten til Perugia

Jeg skulle til Perugia med bus, men jeg blev klogere på hvor let det var, at komme til busstationen i Perugia, når du lige et stået af toget. Mit forarbejde hjemmefra på den front, var simpelthen ikke god, og det gav altså både ventetid og nogle kilometer i benene.

Jeg fik købt busbilletter, som du køber på togstationen, til Gubbio for 5,50 euro pr. vej. Dermed var de sikret og jeg havde set i busplanen, at der gik en bus til Gubbio kl. 10.01. Ved siden af togstationen ligger der en stor busholdeplads, så nærliggende, at det var der jeg skulle med fra, for der var en del folk på pladsen, og forskellige busser kom kørende til og fra. Både bybusser og busserne, som kørte ud til f.eks. Gubbio, der ligger 40 kilometer nord for Perugia.

Forkert station

Manden i billetkontoret fortalte godt nok, hvor bussen til Gubbio gik fra, men tog ikke alverden notits af det, da jeg var overbevist om, at den var den store plads lige ved siden af togstationen. Det ville også være logisk at lægge dem sammen, men ikke i Italien.

Jeg var i god tid til bussen, noget som ligner en 20 minutter, før dens afgang, men jeg gik over på pladsen og ventede. Klokken blev 10.01, den blev også 10 minutter over, og der var ikke nogen bus til Gubbio i syne. Jeg blev derfor nød til at spørge en ældre dame, som også stod og ventede på en bus, om hun vidste om bussen til Gubbio gik herfra. Det var hun i tvivl om, men hun spurgte så en ung mand, og han var rimelig overbevist om, at den bus jeg skulle med, også kom hertil.

Men da klokken blev 10.30 var jeg nødt til at gå tilbage til kontoret for at høre, hvor i himlens navn den bus til Gubbio kom. Han fortalte at den kørte fra Piazza Partigiani, som lå, måske, en 10 minutters gang fra togstationen hvor jeg stod. Bemærk, der er to busstationer i Perugia.

Tiden i Italien er relativ

På en tur til Napoli skulle jeg køre fra hotellet i centrum og ud til motorvejen, og iflg. Manden på hotellet, så ville det maksimalt tage 5 minutter at køre derud. Tænker det tog næsten 20 minutter, så vidste godt, at det med afstande og især tid, det skal man tage med et gran salt på disse kanter.

Fra togstationen og op til Piazza Partigiani, er der 1,4 kilometer iflg. GPS’en på telefonen. Hvad der ikke er noteret, er, at det går opad og det fortsætter det med, og det går stejlt opad i samtlige kilometer.

Turen op til Piazza Partigiani

Fra min tidligere tur til Perugia, opdagede jeg, at turen op til det historiske centrum ikke er helt fladt, men at det er en stærkt kuperet by. Til din info, er der en lille jernbane, som kører fra busstationen og op til centro storico.

Det var en anden historie, for jeg kunne jo godt vælge at tage en bybus, som kørte op til Partigiani, men jeg valgte at tage benene på nakken og gå. I den kvælendes varme, er det nødvendigt med gode ben, men også masser af vand. Det havde jeg, begge dele og endelig ankom jeg til busstationen og minsandten om ikke, at det var den rigtige plads.

Piazza Partigiani

Der gik en bus til Gubbio kl. 11.30, så det var passende at sætte sig og vente på den. Der var faktisk næsten en halv time til den kom, så der var masser af tid til at studere den her busplan, som jeg fandt på nettet, og fik ved en tilfældighed set, at den bus kl 11.30 slet ikke kørte til Gubbio, men stoppede halvvejs, hvorefter jeg så skulle vente i den by (som jeg ikke husker navnet på) i mere end en time, for at komme videre.

Centro Storico

Så i stedet for at vente i en by jeg ikke anede noget som helst om, tog jeg en afstikker ned på Piazza IV Novembre i Perugia, fik en espresso, som altså hører sig til, og så i de berømte 36 graders varme.

Som skrevet, så kendte jeg Perugia, så derfor blev det heller ikke til mange timer i byen, for målet var jo stadig at komme til Gubbio. Men hovedstaden i Umbrien kan noget, og det bliver du nødt til at se, for denne gamle by fra Etruskernes tid, er interessant at gå på opdagelse i og få sig ført tilbage i tiden.

Efter en time eller halvanden, er tiden kommet til Gubbio.

Afgang mod Gubbio

Det var ved at være tidlige eftermiddag og jeg gik op mod busstationen igen, for endelig at komme med den bus, som kørte til Gubbio.

En lille sag om den historie er, at bussen skulle køre 13.30, men da klokken blev 13.22, der kørte chaufføren fra pladsen og lå afsted mod Gubbio. Altså hele 8 minutter før han skulle køre. Godt jeg kom 13.15, ellers var jeg endnu en gang strandet på Piazza Partigiani.

Ankomst til Gubbio

Perugia ligger i en højde på 500 meter over havet, så derfor var der ind i mellem mulighed for der kom en svag brise ind i mellem. Den var ikke iskold, men den kom og det var faktisk ikke så tosset. Når du så kommer til Gubbio, som ligger for neden af Monte Ingino, godt i læ af dem, så står det hele helt stille. Der var usandsynligt varmt, og som om der ikke havde været varmt nok på hele turen, så var det her nok toppen.

Bussen stopper ved Chiesa di San Francesco, hvor der på den modsatte ved en stor parkeringsplads, er busskilte ved den lille kiosk.

Nu er du midt i byen og ikke langt fra det gamle centrum. Her skal du også være opmærksom, at terrænet er hårdt og temmelig bakket, når du begynder at gå ind i mellem de gamle middelalderlige bygninger.

Teatro Romano

Måske det mest kendte i Gubbio, som du kommer forbi når du er med bussen fra Perugia. Jeg kom dog ikke ud og se nærmere på det, for der var simpelthen for langt at gå, eller, det var et spørgsmål om prioritering fra min side af, da jeg synes det gamle centrum var mere interessant.

Men til din information, så er der cirka en kilometer at gå fra busstoppestedet og ud til Teatro Romano. Det er bygget mellem det 55. og 27. år før kristus og kunne rumme 6.000 tilskuere. Det er siden blevet genoprettet og godt vedligeholdt siden 1789.

Gubbio

Byen er rig på historie og monumenter, som ikke bare fascinerer de mange turister i dag, men også fascinerede rejsende og forfattere for mange år siden.

Jeg skulle kun nyde og se byen, og havde kun bestemt mig for at se Palazzo dei Consoli, som du finder på Piazza Grande. En storslået bygning i gotisk stil fra det 13. århundrede. Den anses for at være en af de emst storslåede, offentlige bygninger i Italien. Derudover får du den mest fantastiske udsigt over Gubbio heroppefra.

Selvom der var varmt, for der var virkelig varmt, så var det en fornøjelse at se byen indefra. Jeg gik forbi Palazzo Ducale, men der var for lang kø (på trods af Covid-19), så det kom jeg ikke ind og se, men nød så, så mange andre ting, uden at komme ind og dyrke de forskellige bygninger. Lige på den anden side af den lille gade kan du se Palazzo Ranghiasci-brancaleoni.

Frokost

Bare det at se det, det betyder lige så meget for mig, for hele historien får du nogle gange udefra. Netop historie er Gubbio og den er, sammen med Assisi, nok den mest interessante by i Umbrien, og det selvom konkurrencen er benhård.

Den sene frokost blev spist på Locanda del Tartufo, som har adresse på Piazza Grande. Det med at spise frokost kl. cirka 12, som herhjemme, er sjældent den holder i Italien. Det er ikke fordi man sover til langt op af formiddagen, men dels bliver der spise en del til morgenmad, men så er der så også temperaturen, som i dette tilfælde render op over 35 grader, og så er sulten for mit vedkommende ikke så ofte og mærkbar, som den er herhjemme.

Det var et sidespring og her i Gubbio skuffede det italienske køkken naturligvis heller ikke.

Udsigten over Umbrien og dens bakker fra Gubbio.
Fra blomsterbyen Spello
Lækker forret fra Orvieto

Gode råd til rundturen i Umbrien

Der er flere ting som du skal være rejse rundt i Umbrien. Nogle af dem har vi været inde på, men det er ikke til nogen skade, at vi tager dem en gang til.

Rejs med det offentlige med tog

Når du rejser med tog skal du huske en meget vigtig ting. Nemlig at stemple billetten inden du stiger på toget. Er dette ikke gjort risikerer du en bøde på minimum 100 euro.

Sørg derfor at gøre dig opmærksom på, hvor de “stempelmaskiner” hænger. Oftest hænger de ved det spor du skal køre fra, men det er altså ikke alle steder de gør det.

Rejs med det offentlige med bus

Det er lidt mere komplekst end med toget. Det var i hvert fald det jeg oplevede i Umbrien, men også andre steder i Italien.

Du skal købe billet på et offentligt billetkontor. Det hører til de absolutte sjældenheder, at du kan købe dem i bussen, hvis det sjældent ikke skal laves om til umuligt.

Du kan f.eks. læse, at du kan købe billetten i bussen i Assisi, med dem der hedder Assisi Link, men går du ind uden billet, bliver du bedt om gå ind på billetkontoret og købe billet.

Dette sagt, så er det en betingelse du sætter dig ind i busplanen, hvilket jo er ganske naturligt. Men vær også i god tid. Bedre end du ellers ville være når du skal med en bus eller tog herhjemme. Men når en buschauffør kører hele 8 minutter før han skulle fra Perugia, så ved jeg ikke om det er standard, eller om han bare have lidt travlt.

Dette er skrevet med et smil og årsagen til vi elsker Italien.

Krav: Gode vandresko

Så er der den gode fysik og de gode vandresko. Dette har vi også været inde på, i hvert fald da vi læste om Assisi.

Men det kuprede terræn gør sig gældende i alle de nævnte byer i denne artikel. I Orvieto går det op, men er dog mere flad inde i byen. Spoleto, Assisi, og Gubbio er måske de værste, når vi taler om det gamle centrum i byerne.

Perugia er lang og hård og gå op til Centro Storico, men der kan du så tage den lille jernbane op, og her er Perugia også rimelig flad når du kommer til toppen.

Så er der den lille Spello, der er en blanding af kupret og flad inde i de små, pragtfulde gader.

Husk vand. Masser af vand.

Elsker Umbrien. Elsker Italien!

Aftenbillede fra Basilika di San Francesco
Piazza IV Novembre i Perugia