Skip to main content
Peschiera del Garda er en af de absolut populæreste feriebyer og badebyer ved Gardasøen. Byen finder du i den sydlige del af Gardasøen.
Peschiera del Garda på 20 sekunder

Peschiera del Garda er en perfekt by at holde sommerferie i, når du til sommer skal til Gardasøen.

Byen emmer af sommer og med byens historiske centrum, får du tilmed shopping og masser af historie oven i.

Camping Italia i byen er altid et besøg værd, og så er Gardaland heller ikke  ret langt væk.

Peschiera del Garda ligger i regionen Veneto
Her ligger Veneto
Ferie i Peschiera del Garda

Sådan kommer du til Peschiera del Garda

Med tog og bus

Tag toget til Peschiera

Her på siden kan du købe din togbillet, så du kan gå direkte ombord og fremvise den QR-kode, som du har fået ved køb af billetten.

Der er togstation i byen som forbinder ruten mellem Milano og Venezia.

Med bus

Fra Porta Nuova stationen i Verona, er der busser til Garda. Her skal du holde øje med ruterne der hedder 163, 164 og 185.

Dette er opdateret pr. februar 2023.

Bil ferie i Italien

Med bil

Afkørslen til byen finder du på motorvej A4 mellem Milano og Venezia. Det er den hurtigste rute, for du kan selvfølgelig godt køre af motorvejen før, hvis du kommer nordfra, men så skal du køre gennem mange små byer langs søen.

På motorvej A4 tager du frakørsel til Peschiera del Garda og efterfølgende følger du vejen SS249, der fører dig mod Peschiera, Bardolino, Lazise, Garda og Malcesine.

En af de smukkeste byer ved Gardasøen

Beliggenheden gør byen til en af de smukkeste ved Gardasøen. Her kommer du til en by, som er fyldt med historie, der er bygget på handel, krige og eroberinger, den gang hvor byen hed Arlica.

Peschiera del Garda har UNESCO verdensarv, kanaler, broer og romerske ruiner. Dermed er der lagt op til en solid omgang ferie ved gardasøen.

Godt blandet sammen med det fantastiske vejr og milde klima.

Peschiera del Garda ved Gardasøen

Peschieras centrum

Når du går gennem byens centrum, går du gennem byens imponerende historie og krydser kanaler på de fantastiske broer.

Her finder du en livlig bymidte med gode shoppe muligheder, restauranter og cafeer, museer og parker, der alt sammen er med til at give dig en god og hyggelig ferie.

Bemærk farverne på husene i bymidten. De mange forskellige farver minder en om Burano øen ved Venedig, men de findes altså også her ved Gardasøen.

Fæstningen i Peschiera

Det første du kommer til i byen, er Fortezza di Peschiera, der er den gamle fæstning, som har været på UNESCOs verdensarv siden 2017.

Fæstningen blev bygget af den venetianske republik, omgiver nærmest hele den moderne by og de ydre fæstningsværker åbner op for to arkitektoniske mesterværker, Porta Brescia mod vest og Porta Verona mod øst.

Hi Hotel - Bari

Hotel i Peschiera del Garda

Det gælder om at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er supernemt, og de har nogle gode fordele.

Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen bookinggebyrer.

Gardasøen

Vi vil godt slå et slag for ferie ved Gardasøen her på siden, til trods for at mange er bekymrede for at ende i et turisthelvede, ved et af Italiens uomtvisteligt mest populære feriesteder.

I denne artikel får du et spændende og anderledes overblik over både de utallige perler der er ved Gardasøen, som ikke er så kendt af turisterne men elskede af den lokale befolkning.

Peschiera del Garda ved Gardasøen i Veneto
Peschiera del Garda ved Gardasøen

Cykelture ved den nedre Gardasø

Fra Peschiera er der flere gode cykelstier, der både kan bringe dig til Verona, men i hvert fald rundt om hele søen, ja sågar, så kan du cykle hele vejen ned til Mantova.

Ved hjælp af cyklenk kan du let komme omkring søen, og slippe for den tætte trafik, der er i dette område i juli og august, og så kan du samtidig se de andre små byer ved Gardasøen.

Gardaland

Denne enorme forlystelsespark er en af de største i Italien. Den ligger i ganske kort køretid fra Peschiera og kan også forbindes med offentlig transport.

Gardaland bliver hvert år besøgt af mere end 3 millioner gæster.

Gardaland ved gardasøen
Camping Ci Sano San Vito i Bardolino

Camping Bella Italia

Camping Bella Italia ligger ved Gardasøen, 1,5 km fra Peschiera del Gardas centrum, og tilbyder stort vandland med 5 swimmingpools samt rutschebaner. Der bydes på et komplet underholdningsprogram.

Sportsfaciliteter på campingpladsen omfatter alt fra bordtennis og idrætsbane til fodbold, volleyball og basketball. Der er turneringer, børneklubber samt fuldt skema for dag- og aftenunderholdning.