Skip to main content

Firenze – ferie i en kunstperle

Firenze er Toscanas hovedstad og en af de mest besøgte byer i verden. Kendt for sin skønhed og sin kunst.
Firenze på 20 sekunder

Firenze er et enormt og smukt monument over renæssancen. Mange kunstere i byen, har været med til at gøre Firenze til det, som vi kender den i dag. Nemlig en af verdens største kunstbyer.

Firenzes historiske bydel, der naturligvis er på UNESCOs verdensarvsliste, og har været det siden 1982, er særdeles kompakt, og de fleste seværdigheder kan sagtens nåes til fods.

Firenze ligger i regionen Toscana
Her ligger Toscana
Ferie i Firenze

Seværdigheder i Firenze

De fleste af Firenzes mange turister, styrter direkte mod Duomo, der er byens historiske og geografiske centrum.

Her finder du også Campanillen, Dåbskapellet og Museo dell’Opera del Duomo.

Sydpå ligger Piazza della Signoria, der længe var byens politiske hjerte, sammen med byens rådhus, og fortsætter du længere sydpå, finder du Uffizi museet, der er et af Italiens største kunstsamlinger.

Øst for Duomo finder du kirken Santa Croce, og vest for den, findes en anden stor kirke, Santa Maria Novella.

Og du skal ikke langt udenfor Firenze, for at fornemme det toscanske landskab.

Firenze Duomo Toscana

Seværdigheder

Når du går en tur over broen, Ponte Vecchio, der formentlig er den mest fotograferede bro i verden, går du over Arno-floden, der smukt deler byen i to dele, og ovre på den anden side finder du Oltrarno kvarteret.

Oltrarno er præget og domineret af Santa Spirito og det store Palazzo Pitti, hvor store renæssancekunstere også har været med til at sætte deres præg.

Snyd ikke dig selv for en tur op på Piazzale Michelangelo, som giver dig en fantastisk udsigt over Firenze, og der i den grad skal tages et enkelt, eller måske to billeder af.

Husk at bestille en af Firenzes specialiteter, Bistecca alla Fiorentina, der er en stor sag af en bøf, og der naturligvis bliver smagt til med en af Toscanas mange vine.

Syd for Firenze

Toscana med stærk arkitektur, eventyrlandskaber, og vine i verdensklasse, er en væsentlig del til regionens store tiltrækningskraft.

Firenze er som en gryde om sommeren, og har du været i byen i nogle dage, skader det ikke at tage en tur udenfor og se sig omkring.

Kør eksempelvis af Chianti-ruten, nr. 222, og ned ad den smukke rute mellem Firenze og Siena, hvor det smukke, tidsløse, toscanske landskab toner sig op i horisonten.

Nordvest for Siena kan du køre til Volterra, for at finde den øvre, gamle bydel, hvorfra der er en malerisk udsigt udover hele området.

Hoteller i Firenze
Agruturismo
Luksushotel

Booking.com har et fantastisk udvalg af hoteller, feriehuse, og meget mere i Firenze. 

Her skal du overnatte

De bedste hoteller i Firenze

Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel i Firenze. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen booking gebyrer.

Se de bedste hoteller i Firenze her

Tag toget til Firenze

Her på siden kan du købe din togbillet, så du kan gå direkte ombord og fremvise den QR-kode, som du har fået ved køb af billetten.

Uffizi museet i Firenze Top-10 rejsemål i Italien
En digital oplevelse

Uffizi museet i 3D

Som om Uffizi museet ikke er besøgt nok, så laver de nu et nyt tiltag for at få endnu flere besøgende, i det i forvejen proppede, og meget, meget smukke museum i hjertet af Firenze.

Det er et banebrydende samarbejde mellem Galleria degli Uffizi og universitetet i Indiana i USA, der digitaliserer oplevelsen i 3D, som du nu kan se den græske og romerske, arkæologiske kulturarv i digital format.

Et af de mest besøgte musser i verden

Inde over dette fremragende initiativ står også Politecnico di Milano og universitetet i Firenze.

Galleria degli Uffizi er et af de vigtigste museer i Italien, og et de mest besøgte i hele verden.

Med næsten 2 millioner årlige gæster, er det den tredje mest besøgte attraktion i Støvlelandet efter Colosseum-Foro Romano-Palatino og Pompej.

Kontaktinfo

Taget museets størrelse i betragtning, og sammenligner det med de to andre populære seværdigheder, kan du opleve det som om, at du går som en sild i en tønde derinde.

Men det er uden tvivl et sted der skal opleves, når du er på besøg i Toscanas smukke hovedstad.

Få flere informationer, bl.a. om 3D, åbningstider og meget mere på deres hjemmeside, som I kan finde her.

Palazzo Pitti i Firenze

I Firenze har du Domkirken og centrum på den ene side af Arno floden og på den anden sider finder du blandt andet Palazzo Pitti, Boboli haven og Piazzale Michelangelo. Netop de 3 steder, er det, som vi skal kigge nærmere på nu.

Læs mere om Palazzo Pitti

Palazzo Pitti i Firenze

Piazzale Michelangelo

Disse steder kræver gode ben og god fysik. Som om du ikke har gået nok denne dag, så er der lige et stykke vej op til Piazzale Michelangelo, som jeg synes du skal opleve. Stemningen heroppe og udsigten over Firenze er betagende.

Pladsen ligger små 2 kilometer fra Boboli haven og det går hastigt opad og på en sommerdag, hvor jeg var afsted, er turen ikke lettere. Men sørg for at have en flaske koldt vand i hånd, så er det ikke så slemt og især ikke når du rammer destinationen, og du har hele Firenze for dine fødder.

Dette er, for mit vedkommende, kun for udsigtens skyld, at du skal bevæge dig de mange kilometer opad. Men det er det hele værd.

Boboli haven

Boboli har en enorm historisk betydning for Firenze. Det er ikke bare en grøn plet midt i byen, hvor du lige kan trække vejret i nogle minutter, hvorefter du hurtigt er videre derfra. Her får du ganske enkelt et udendørs museum med ældgamle skulpturer, museer og springvand. Her er smukt, uanset hvilken årstid, forår, sommer eller de farverige efterårsdage. Boboli er på alle måder magisk, og med Palazzo Pitti foran sig, er stedet helt igennem unikt.

Inde midt i denne enorme oase, hvor roen virkelig har lagt sig, er der flere steder, hvor du får en smuk udsigt over Firenze. Det er herinde hvor du ser et kæmpe amfiteater med den berømte Neptun fontæne. Her inde i haven finder du Il Viottolone, Prato del Cavaliere, Grotta Grande og Koffeehouse, hvor du kan drikke en god italiensk kaffe, mens du ser de smukke fresker.

Hele denne herlighed kan du købe for 6 euro, men som skrevet ovenfor, er der flere muligheder for en hel pakke, hvor Uffizi, Palazzo Pitti og Boboli haven indgår. Seværdigheder som du ikke bør snyde dig selv for under dit besøg i Firenze.

Udsigt over Firenze fra Piazzale Michelangelo

Tag til fodbold i Firenze

Firenze er en fodboldby! Byens indbyggere lever og ånder for Viola, som er klubbens kælenavn med de lilla farver, der har båret klubbens spillere siden 1929.

Dette kan du naturligvis mærke på Stadio Artemio Franchi med plads til mere end 47.000 tilskuere.

Et stadion, der er helt klædt i lilla, er en stor oplevelse.

stadio artemio franchi firenze fiorentina

Restauranter i Firenze

Regionen Toscana er kendt for sin vin og til den skal der et godt måltid til, og dette kan jeg garantere dig for, at du kan finde i Firenze.

Byen har jeg besøgt med jævne mellemrum i mere end 20 år, og har dermed besøgt mange forskellige slags restauranter, men udelukkende med det formål, at få et italiensk måltid.

Her har jeg taget en række tekster og billeder med fra forskellige restauranter, som jeg har noteret i de sidste år. Det bliver ikke til en karaktergivning eller andet, for det er jeg ikke dygtig nok til at formidle, men kun en anbefaling af dem, for det kan jeg trods alt.

Den sidste ting omkring dette, måltidet i Italien, så bestiller jeg altid en lokal vin, eller, som minimum en fra regionen. Jeg kan ikke huske dem alle, men jeg ved næsten med sikkerhed, at vinen jeg har bestilt til de nedenstående, er fra Chianti, som du finder mellem Firenze og Siena.

Billedet til højre er fra Hosteria Ganino på Piazza de Cimatori.

Firenze restauranter
Firenze Mad

Trattoria Dall’Oste

Billedet her til venstre er fra Trattoria Dall’Oste.

Restauranten finder du på Borgo S. Lorenzo 31.

Trattoria Za Za

Billedet til højre er fra Trattoria Za Za.

Restauranten finder du på Piazza del Mercato Centrale.

Firenze restauranter mad
Firenze restauranter mad

Trattoria Antellesi

Billedet til venstre er fra Trattoria Antellesi

Restauranten finder du på Via Faenza 9.

Ponte Vecchio i Firenze

Ponte Vecchio

På Ponte Vecchio broen, vil du for det meste gå som en sild i en tønde, for der er rigtig mange mennesker her om sommeren og weekender især.

Personligt synes jeg den er smukkest på afstand, altså på den måde, som du kan se billedet på. Men du kan naturligvis også vælge at bevæge dig ud på broen, hvor der er et væld af butikker, som primært sælger smykker.

Men Ponte Vecchio, den skal du se når du er i Firenze.

Top-10 seværdigheder i Firenze

Firenze har vel sagtens i alle byens dage, været et populært turistmål, i hvert fald i de sidste par hundrede år, hvor turismen begyndte at blomstre.

Historie er den ene ting, den anden er den historie, som du rent faktisk finder i denne smukke by, som endda kan prale af at være hovedstaden i Toscana.

Firenze i Toscana
Fuor di Porta i Firenze

Fuor di Porta ved Via Pisana – Porta San Frediano

I Firenzes populære og pulserende kvarter San Frediano finder du Fuor di Porta, et lille lokalt sted, den klassiske florentinske ”vinaino” (vinbutik), med et enkelt og gæstfrit miljø, få borde og et stort udvalg af ”vino sfuso” (vin i løs vægt).
Her møder du Cristiano og Francesca, der med venlighed, ro og varme skænker vin og serverer velsmagende sandwich, fade med oste, skinker og pølser fra den bedste italienske gastronomi, og traditionelle florentinske retter, der absolut er værd at prøve.

Her kan du også købe vin i litervis til rørende lave priser, og få den hældt på Fuor di Porta’s genbrugsflasker eller på dine egne gamle vin-, vand-, eller sodavandsflasker, og du er velkommen til at smage på vinene, før du bestemmer dig for hvilke du vil have med hjem.

Katrine Falgaard, der har boet i Firenze i mange år, kan varmt anbefale dette lille hyggelige autentiske sted, og Cristiano og Francesca ser frem til at byde dig velkommen.

De 3 billeder er alle taget af Katrine Falgaard.

Fuor di Porta
Fuor di Porta i Firenze