Den Italienske Riviera

Den smukke kyststrækning, Cinque Terre, er et af de utallige ferieområder i Italien, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Navnet kommer fra de 5 små byer, der ligger mellem klipperne.
Cinque Terre på 20 sekunder

Cinque Terre er den smukke kyststrækning, der strækker sig langs den italienske Riviera di Levante. Kysten er fyldt med klipper, der står i en stærk kontrast til de middelhavsbølger, der slår sig ind mod dem.

Stedets navn kommer af de 5 små byer, der er klemt ind og ud mellem klipperne. De strækker sig fra Monterosso til Riomaggiore.

Cinque Terre ligger i regionen Ligurien
Her ligger Ligurien
Oplev Cinque Terre
Fem små byer

Ferie i Cinque Terre

Cinque Terre ligger i Ligurien, tæt ved grænsen til Toscana. Fra lufthavnen i Pisa, er der cirka halvanden times kørsel til Cinque Terre, og det samme i bil fra Genova.

Fra Pisa kommer du i øvrigt forbi de fantastiske marmorbjerge, der ligger tæt ved motorvejen ved Massa-Carrara.

Køreturen fra Genova, er mindst ligeså fantastisk, med middelhavet på hele turen ved sin højre side.

Bakket terræn

Vi må indrømme, det er en rimelig forudsætning, at man er i nogenlunde form, og ikke har alverdens skavanker, hvis man vil få det bedste ud af sin ferie i Cinque Terre. Når man skal ud i de små byer, er det nemlig meget bakket. Det går op og ned, og alt efter hvilken by vi er i, er der i nogle tilfælde et pænt stykke vej fra togstoppestedet og ind til centrum i byerne. Centrum er der, hvor turisterne søger hen, ned til havet, ned på caféerne og restauranterne, og ned til butikkerne, der sælger alverdens merchandise. Og det gør de altså godt!

Besøg landsbyerne i klipperne

Fem små byer mellem klipperne, hvor Monterosso al Mare er den største, Vernazza er skribentens helt store favorit blandt de fem. Corniglia ligger ubegribeligt højt, og byens charme bevirkes af, at tiden står fuldstændig stille her, og har gjort det altid. Manarola har forbindelse til Via dell’Amore (kærlighedstien) til Riomaggiore, der er den første by du støder på i nationalparken.

Et besøg værd året rundt

Det kan anbefales at besøge Cinque Terre på alle tider af året. Naturligvis er der koldere her om vinteren, det siger sig selv, det er også her, december og januar, at der kommer mest regn. Men hvor er det virkelig befriende, på alle måder, at komme her i februar, for der er ikke mange turister, sidde udenfor med sin cappuccino, nyde solen fra en skyfri himmel, og nyde den ro, som der virkelig omgiver området. Det eneste du kan høre på det tidspunkt, er de lokale og det klingende klare vand.

Ingen bilkørsel i byerne!

Bemærk! Det er ikke tilladt at køre i byerne, hvilket gør, at du kan risikere at skulle parkere langt væk, hvis altså du har bil med. Herfra er der kun en vej ned, og det kan godt være stejlt, og der er ingen nåde, for der er kun en vej tilbage. Op!

Hvis du elsker åbne vidder og flotte kyststrækninger, vil vi anbefale at læse vores artikel om Amalfikysten når du alligevel kigger ferie i Ligurien.

Her skal du overnatte

3 bud på hoteller i Cinque Terre

Der er mange hoteller i Cinque Terre, og masser at komme efter, uanset behov og budget.

Brugernes egne anmeldelser kan hjælpe godt på vej, og i den forbindelse har vi taget et kig på tre hoteller i Cinque Terre på Booking.com, hvor brugerners egne kommentarer og karakterer er inkluderet.

Vi har kigget på karaktér og pris, og hvis man vil gå lidt på kompromis kan Hotel Corallo i La Spezia være et godt bud. Vil man gerne have det lidt bedre, er det oplagt at kigge på Hotel Porto Rocca og Cinqueterre Residence.

Hotel Corallo

Hotel Corallo - La Spezia - Cinque Terre

Hotel Corallo via Booking.com

Vores bud på et budgetvenligt hotel er Hotel Corallo.

Se hotellet her

Cinqueterre Residence

Cinqueterre Residence - Ligurien

Cinqueterre Residence via Booking.com

Cinqueterre Recidence er et lækkert 4-stjernet hotel i Riomaggiore .

Se hotellet her

Hotel Porto Roca

Hotel Porto Roca - Cinque Terre

Hotel Porto Roca via Booking.com

Igen er vi i et 4-stjernet hotel – denne gang i Monterosso al Mare.

Se hotellet her

Sådan kommer du til Cinque Terre

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den smukkeste adgang du får til Cinque Terre, er fra vandet. Du kan sejle dertil fra La Spezia, Lerici eller Porto Venere. Find informationer om tider og priser på denne hjemmeside her.

Togturen mellem Genova og Cinque Terre, er særdeles anbefalelsesværdig. Turen er smuk, men du skal være opmærksom på, at turen tager temmelig lang tid, hvilket nærmer sig 2.5 time. Derfor vil vi også anbefale, at du tager et hurtigere tog fra Genova, og derefter står  af i La Spezia. Dette kan gøres for cirka 10-12 euro, og turen tager lige over en time.

Med start i La Spezia

Hvis I beslutter jer for at bo i La Spezia er der mange muligheder for overnatning. Det budgetvenlige Hotel Corallo nævnt ovenfor, ligger i et dejligt og bekvemt område i kort afstand fra byens historiske centrum, og tæt på indkøbscenteret, Le Terrazze, og ikke mindst, er du tæt på lystbådehavnen i byen.

Er du i bil, og kommer inde fra La Spezia, behøver køreturen ikke at gå voldsomt stærkt. Her får du nemlig en fantastisk udsigt over havnen i La Spezia, hvor du i baggrunden kan se de nævnte marmor bjerge i Massa-Carrara.

Fra La Spezia kan I tage toget videre til Cingue Terre.

Togafgange og priser

Derfor skal du nu forestille dig, at vi står på banegården i La Spezia, og undersøger togtiderne mod Cinque Terre. Der kigger vi efter Riomaggiore, der er den første by vi støder på fra La Spezia.

Togbilletten dertil koster kun 2.20 euro og har en varighed på 8 minutter. Turen fra La Spezia til Manarola tager 10 minutter, og koster cirka 4 euro. Til Corniglia er turen på cirka 11 minutter, prisen er ikke meget dyrere end til Manarola.

Ud til Vernazza er turen på cirka 13 minutter, og prisen vil nu være på cirka 6 euro. Sidst, men absolut ikke mindst, er der Monterosso al Mare, hvilket kan tage cirka 20 minutter fra La Spezia, og vil koste omkring 8-10 euro (priser er opdateret per februar 2017).

Det passer typisk med, at når I er ankommet i La Spezia fra Genova, er der under 10 minutter til næste afgang ud mod Riomaggiore og videre ud mod kysten. Når I ikke det først tog, er der alt i mellem 30 og 60 minutter før det næste tog afgår.

Et besøg værd året rundt

Det kan anbefales at besøge Cinque Terre på alle tider af året. Naturligvis er der koldere her om vinteren, det siger sig selv, det er også her, december og januar, at der kommer mest regn.

Men hvor er det virkelig befriende, på alle måder, at komme her i februar, for der er ikke mange turister, sidde udenfor med sin cappuccino, nyde solen fra en skyfri himmel, og nyde den ro, som der virkelig omgiver området.

Det eneste du kan høre på det tidspunkt, er de lokale og det klingende klare vand.