was successfully added to your cart.

Kurv

Tag bilen til Italien

Overvejer du at tage på kør-selv ferie til Italien? Det er en rigtig god måde at holde ferie på, og uanset hvor du kører hen i Italiens skønne regioner, er du garanteret en fantastisk oplevelse!
Denne artikel på 20 sekunder

Vi præsenterer hvordan du bedst kan planlægge din kør-selv ferie til Italien.

Du får 8 gode råd med på vejen, du både kan bruge ved forberedelserne og på vejen sydpå. Derudover får du lidt praktisk info om begrænsede trafikzoner og kørselsafstande.

Afslutningsvis præsenterer vi tre oplæg til kør-selv ferien:

Kør selv til Adriaterhavet på den Nordøstitalienske kyst. Kør selv til søerne (Como- Maggiore- og Gardasøen samt Piemonte. Og så selvfølgelig et oplæg til kør-selv turen i Toscana.

Kør-selv områderne strækker sig over hele Norditalien
Kør selv ferie italien
Tag bilen med på eventyr
Mod sol og glade dage!

Kør selv til smukke Italien

Kør-selv ferierne er populære, og med god grund. Det er skønt at have sin bil med på ferie, og selv være herre over, hvad man vil opleve, og hvornår.

Her er der ingen krav til flyafgange, og får man lyst til at slå et smut ind forbi en charmerende by eller, lyst til en ekstra overnatning, slipper man for koordinering med biludlejningen.

Ofte er der også mere plads til souvenirs på vejen hjem. 24 flasker Barolo fra vinslottet i Piemonte kan nemlig fylde en del, og så er det godt med plads i bagagerummet!

I denne artikel giver vi dig gode råd til din kør-selv ferie i italien, og præsenterer 3 forslag til ruter, du kan tage i det smukke land.

God fornøjelse!

Bilferie italien

9 gode råd til kør-selv ferien

 

1. Gør bilen klar

Før I smutter på jeres kør-selv ferie til Italien så husk at sikre bilen bil er 100% klar til de mange kilometer, som venter forude. Det sikre valg er at svinge forbi mekanikeren, og lad ham tage et tjek af dit køretøj.

Der findes nemlig ikke noget mere belastende, end at sidde midt i Tyskland i en bil der er brudt sammen, på grund af en fejl i motoren, der kunne være undgået og afhjulpet hos en mekaniker.

2. Det praktiske til bilen

Husk at medbringe registreringsattest på bilen, trafikvest, nødtrekant samt at downlade appen “Rødt Kort” (SOS) i det tilfælde, at du får brug for hjælp på rejsen.

Check også lige bilforsikringen, og om der nu er styr på hjælp i udlandet. Det koster ikke ret meget at sikre sig mod, men det er en dejlig tryghed.

3. Få ro på bagsædet

Rejser I med børn, så husk bilopladere til telefoner, Ipads, Gps og mere. Så er der ro på bagsædet. Snacks er et must, både til ungerne men også til én selv og hvis man kører om natten.

4. Pitstop eller sejtræk

Hvis du overvejer et pitstop på vejen, så overvej om ikke en billig overnatning i Tyskland, med en schnitzel og en velskænket fadøl, vil være en god måde at starte ferien på.

Det er dejligt at have diskuteret dette, inden man er træt omkring Kassel.

5. Husk Vignetten til Østrig

I Østrig skal man have en vignette for at køre på deres motorveje. Man kan godt undgå motorveje, men den hurtigste rute er klart motorvej, og de koster i omegnen af 7-10 euro.

Du kan købe den på tankstationer så snart du kommer ind i Østrig, eller med fordel købe den på forhånd i FDM’s netbutik.

6. Tank de rigtige steder

Benzin og Diesel er som oftest billigst i Danmark og Østrig, så prøv at holde tankningerne i Tyskland på et minimum.

7. Underholdning til turen

Selvfølgelig kan man fyre op for radioen eller lytte til Spotify på turen sydover, men der er trods alt nogle timer der ligger bag rattet, så måske en lydbog kunne være aktuelt?

Mofibo er den bedste danske udbyder af lydbøger, og giver desuden en 14 dages gratis prøveperiode. Med deres smarte App får du mulighed for at hente bøgerne til offline tilstand, så du ikke bruger data i udlandet. Se mere og prøv Mofibo 14 dage gratis her

8. Undgå køerne i Tyskland

Når du skal vælge ruten, giver din GPS på telefon eller lignende dig en masse forskellige forslag. Det vigtigste er egentlig, at man har slået trafiknotifikationer til, så GPS’en kan omdirigere ruten i tilfælde af kø. Den korteste rute går gennem Tyskland og Østrig.

Der kan være en masse om kø i Tyskland pga. vejarbejde, men hvis man er vågen, kan man undgå det meste.

Undgå Hamburg og München fra klokken 14:00-21:00, så planlæg turen efter dette. På denne måde undgår du spidsbelastning på de knudepunkter, hvor der bliver udført vejarbejde.

Inden du kommer til Hamburg, som er noget presset trafikalt, så tag en pause, stræk benene og tis af på en rasteplads. Så er man ikke stresset som bilist, når man skal igennem Elbtunelle og Hamburg City.

Hvis man vil være på forkant med køerne, kan den tyske App StauMobil være enormt hjælpsom til at forudse kø inden og på turen.

9. Ingen overnatning på østrigske rastepladser

Hvis du i stedet beslutter dig for at køre hele vejen til Italien, hvilket man sagtens kan, så husk, at man ikke må sove på rastepladser i Østrig, men gerne i Tyskland. Så derfor er det en god idé at overveje, om man er for træt, inden man kører ind i Østrig.

Der er store, ofte overvågede, rastepladser i Tyskland, hvor man snildt kan snuppe et par timer på øjet og en kop kaffe og så videre gennem det smukke landskab.

HVIS I i stedet overvejer en overnatning i tyskland, kunne München være en mulighed. Det ligger i det sydlige tyskland, ikke langt fra den Østrigske grænse.  Med en kold fadøl og en stor schnitzel at sove på, vil de resterende kilometer føles mere overskuelige.

Se overnatningsmuligheder i München her

Alt overnatning i München
Bed n’ Breakfast
Bonusinfo!

Zona a traffico limitato (begrænset trafikzone)!

Vær ekstra opmærksomme på dette skilt, der er forkortet ZTL. Det kan nemlig blive en bekostelig affære, at blive “fotograferet”, hvor vi taler om bøder på omkring 3-400 euro. Unødvendigt!

De begrænsede trafikzoner har til formål, at sikre opbevaringen af den gamle bydel (centro storico), der i højsæsonen, har et stort antal trafikanter og markant flere fodgængere.

Derudover er det et grundlag for at minimere forureningen disse steder, der for mange italienske byer er grundstammen for turismen og en stor procentdel af byen/byernes økonomi.

I to regioner finder du skiltet på to sprog.

I Valle D’Aosta finder du skiltet på italiensk og fransk, mens der i Bolzano provinsen i Trentino-Alto Adige er skilte på italiensk og tysk.

Vær MEGET opmærksom! Italienerne har været flittige til at sætte fotovogne og kameraer op!

Få styr på kilometerne

Afstande til Norditalien

Vi har taget et hurtigt blik på, hvor lang turen  ertil Italien i bil. For god ordens skyld er alle afstande med udgangspunkt i afgang fra den dansk-tyske grænse i Padborg!

Afstand til Brennerpasset

Første mål på turen er Brennerpasset, ca 1.150 kilometer fra grænsen til Danmark. Her kører du over Nürnberg og München via A7 og A9.

Øst mod Adriaterhavet

Hvis I kører gennem Brennerpasset, er første store by på jeres vej Verona, som er knudepunktet i Norditalien.

Ved Verona ligger den populære feriedestination, Gardasøen. Der er ca. 1.330 km til Gardasøen fra grænsen, men mange tager dog ned til den sydlige del af søen omkring Lazise, Desenzano og Sirmione, og så ender vi på 1.400 km.

Fra Verona kan I køre mod øst til Venedig og videre ud til Bibione langt mod øst i Veneto. Her ender I helt ude ved Adriaterhavet, og herfra kan I fortætte en fantastisk tur sydpå langs kysten.

Vest mod Milano og Piemonte

Hvis destinationen til kør-selv ferien er Milano går turen igennem Østrig og Schweiz inden I rammer støvlelandet.

Afstanden til Milano, med destinationer som Comosøen og Maggioresøen, er på cirka 1.270 kilometer fra den danske grænse.

Kører I videre vestpå til Piemonte, der blandt andet er kendt for sine verdensklasse vine, har I 1.400 kilometer.

Sydpå til midten af støvlen

Hvis I fortsætter længere sydpå fra Verona, kommer I til fantastiske Toscana og San Marino. Det er en længere tur, men det er til gengæld et godt område af have bilen med til.

Med skønne byer som Siena, Firenze og Pisa indenfor køreafstand, er Toscana bestemt et besøg værd til kør-selv ferien!

Er der nogle af jer, som kunne finde på at køre endnu længere sydpå – eksempelvis mod Rom? Så er afstanden fra Padborg på cirka 1.850 kilometer.

Herefter begynder flybilletterne efterhånden også at virke fristende…

Kør-selv til Nordøstitalien

Kør-selv ferie til Adriaterhavet

Der er fantastiske oplevelser i vente, hvis du tager bilen til Adriaterhavet langs den Nordøstitalienske kyst.

Turen fra den Dansk/tyske grænse til Adriaterhavet tager cirka 17 timer, vel at mærke non-stop, hele vejen ned til Bibione.

Turen ned igennem Tyskland vil føre dig ned til München for at komme videre ind i Østrig, hvor turen fortsætter mod Salzburg. Følg skiltene mod Salzburg/Innsbruck.

Herefter bliver du på A8, og når du er kommet ind i Østrig, kommer motorvej A1, som du ved Knoten Salzburg, fortsætter ad skiltene mod Villach/Salzburg Süd/Italien/Ljublijana. Når du kører ind i Italien, er du på A23 og efterfølgende på A4.

I Italiens nordøstlige hjørne, oppe hvor grænsen går op mod Slovenien og Østrig, finder vi den solbeskinnede strækning mellem Venedig og Trieste, hvor de populære badebyer Bibione og Lido di Jesolo har hjemme.

Det er her, vi starter vores kør-selv ferie i Nordøstitalien.

Bibione og Lido di Jesolo

Fra grænsen ved Østrig/Italien er der cirka 160 kilometer ned til Bibione.

Bibione er allerede beskrevet i vores artikel om regionen Veneto, hvor du også kan læse om den farverige fiskerby, Caorle.

Her kan du i stedet læse om den smukke og vidunderlige Jesolo, som ligger på kyststrækningen mellem Venedig og fødslen af Piavefloden.

Havnen ved Lido di Jesolo betragtes som en af de mest aktive i den venetianske provins, og udover de populære strande, er der tilbud på tusindvis af aktiviteter og muligheder både dag og nat.

Der er alle muligheder for at have det sjovt!

Kør selv ferie til Lido di Jesolo

Oplevelser i Lido di Jesolo

Udover de naturlige vidundere, som du befinder dig i, er der også tilbud fra Jesolos kulturelle synspunkt.

I området omkring La Pineta, et 36.000 hektar stort arkæologisk område med rester fra Paleochristian tiden. Området ligger 2 kilometer fra byen.

I byen skal du også se Museo di storia naturale di Jesolo, der rummer omkring 15.000 fund fra det europæiske og palæarktiske område.

Det kan du lave

Med mere end 15 kilometer sandstrand er der rig mulighed for at folde sig ud i det blå Azurhav om dagen samt feste igennem det meste af natten.

Den lange promenade er proppet med butikker, restauranter og barer.

Er du den aktive type, er der naturligvis mulighed for at svømme, men også til at spille volleyball, fodbold og spille golf på en af de vidunderlige golfbaner i Veneto.

Naturelskerne kan nyde rolige gåture i de omkringliggende skove.

Adriaterhavets dronning

I bilen til venedig

Venezia er en oplagt destination, når der skal serveres en kør-selv ferie til Adriaterhavet.

Byen ligger i en lagune, bygget på 100 små øer, der er støttet af pæle og har over 400 broer. Af dem er Rialtobroen den mest kendte.

Tag en romantisk sejltur i en gondol, fodre duer på Piazza san Marco, og gør som millioner af andre turister. Nyd denne fantastiske by! Læs mere om den her.

Snyd heller ikke dig selv for en tur ud til de små øer Murano, Burano, Pellestrina og Torcello.

Ferie i Venedig

Chioggia

Mini-Venedig er denne lille oversete bys kælenavn.

En overset perle, er vel det, vi kan beskrive byen bedst med, for godt nok har den ikke samme tiltrækningskraft som sin ”storesøster”, men den minder på alle måder om den.

Med kanaler og små charmerende huse har Chioggia mange lighedstræk med Venedig.

Chioggia er cirka 60 kilometer syd for Venedig, og har Adriaterhavet til øst og Po-deltaet mod syd som sine nærmeste naboer.

Det kan du lave i Chiogga

Din sommerferie kun vel bruges i Chioggia i juni måned, nærmere omkring den anden fredag i juni, hvor byens populære fiskefestival finder sted.

Festivalen er blevet kaldt for en af 100 vidundere i Italien. I 10 dage bliver byens historiske centrum omdannet til én stor udendørs restaurant, fuld af mad, musik og shows.

Hvert eneste år bliver kulturen forfremmet indenfor byens lokale køkken, og du vil få viden om dette, de lokale producenter af fisk landbrug og brødbagning.

Tæt på Chioggia finder vi Sottomarina, der med sine brede, hvide sandstrand gør stedet til et populært feriested.

Rimini

Er en populær badeby i det sydøstlige hjørne af Emilia-Romagna.

Byen er særdeles populær om sommeren, der omdanner byen til et mekka for badehungrende mennesker, der bare vil nyde livet.

Et godt køkken med produkter fra den øverste hylde og med en lækker strand, har byen været et populært feriemål i mere end 160 år.

Hemmeligheden bag en så lang succeshistorie? Det er ikke kun indbyggernes gæstfrihed, som du kan nyde godt af, men også den skønne natur, kulturen og de mange kulturelle tilbud, som byen giver til de mange turister.

Mere end 470 hoteller er klar til at tage imod dig, ikke bare om sommeren, men hele året. De store antal hoteller vidner om en voldsom interesse for at tage på ferie i Rimini.

Kør selv ferie i Rimini

Oplevelser i Rimini

Arco di Augusto er fra år 27. f.kr, er den ældste romerske bue, som stadig står den dag i dag.

Byens historie har et overflod af store og flotte monumenter, og du vil se denne by som meget mere end en badeby.

Det bliver endnu bedre, når du ser byen igennem Federico Fellinis poetiske vision, og her vil du opdage en helt ny virkelighed.

Den blomstrende middelaldertid, som Rimini var en del af, udstilles i Palazzo del’Arengo, og omfatter fantastiske fresker fra det 13. århundrede.

Tempio Malatestiano er et af mesterværkerne fra renæssancens arkitektur. Facaden, der er lavet af Leon Battista Alberti, omkring år 1450, er inspireret af triumfbuen i Rom, mens sidevæggene minder om en romersk bro.

Det kan du lave Rimini

De mange besøgende kan dyrke næsten enhver form for sport. I og omkring byen, er der baner til volleyball, tennis, fodbold og basketball.

I større og større grad vælger mange foreninger og klubber at tage til Rimini for at tage på træningslejr, møder og mesterskaber.

For cykel og mountainbike-entusiaster er byen og området et sandt paradis.

Kystens veje bugter sig flot på skråninger og nedstigninger i de bløde bjerge fortryller sig i fantastiske naturscener.

Er du til golf, er Rimini-Verucchio Golf Club i Villa Verucchio fremragende.

Ravenna og San Marino

Når du kommer ned på disse kanter, er det værd at smutte forbi Ravenna og San Marino.

Ravenna har et fascinerende udseende fra byzantinernes tid. Det smukke centrum byder på hele 8 bygningsværker, som findes på UNESCO’s verdensarvsliste. I det hele taget er Ravenna at betragte, som en af de flotteste byer i Emilia-Romagna.

San Marino er verdens 5. mindste stat, men rummer så meget kultur i skønne naturscener, som selv de største lande vil være misundelig over. San Marinos historiske centrum og Monte Titano har været på UNESCO’s verdensarvsliste siden 2008.

Fantastiske søer i Norditalien

Kør-selv ferie til Como- og Maggiore søerne

For både Como og Maggiore søen er vejen derned fra Danmark, over Østrig og Schweiz, hvor det er motorvej A7, der tager dig med på størstedelen af turen.

På turen, uden stop fra den dansk-tyske grænse, er der en køretid på under 14 timer, men det er som skrevet, non-stop fra Padborg.

Men hvor er det alligevel fantastisk at tænke på, at man på så kort tid kan komme til en helt anden verden.

For hvor består begge søer af et varmt og dejligt klima i fuldstændig fantastiske naturscener, der omgiver søen i både nord, vest, syd og øst.

Kør selv ferie i italien

Comosøen

Comosøen er den 3. største sø i Italien efter Garda og Maggiore søen. Comosøen ligger omkring 100 kilometer nord for Milano mellem provinserne Como og Lecco.

Søen er Y-formet. Como ligger på den sydvestlige arm, Lecco på den sydøstlige arm og Collico på den nordlige. Hvor hele søen samles finder du Bellagio, der ligger i betagende og maleriske rammer med flere flotte udsigter over søen.

Omkring hele Comosøen finder du flotte villaer, der alle har været feriested for de rige folk fra Lombardiet siden det 16. århundrede. Generelt er søen hjemsted for kunstneriske og arkitektoniske perler på rad og række i verdensklasse.

Især villaerne, Villa Serbelloni og Villa Melzi, har enorm pragt og charme, og sidstnævnte er kendt for sin botaniske have.

Det er sommerferie, som det primært handler om, når vi taler om kør-selv ferie til Comosøen, men vinteren kan også lokke turister til stedet. Piani di Bobbio og Pian delle Betulle tilbyder fine skisportsfaciliteter.

Maggioresøen

Maggioresøen betragtes som en af de smukkeste søer i Italien, og den har fortryllet flere store kunstnere i gennem de sidste mange hundrede år.

Dem har der været mange af, hvor de her, har samlet inspiration til deres arbejde.

Søen fordeler sig i to regioner og i to lande. Den dækker et område i Lombardiet og Piemonte, og strækker sig også helt op til Schweiz.

Omgivet af bjerge og bakker beskyttes den af den kolde vind fra nord, og det gør, at den har et fantastisk klima på trods af sin placering i det nordligste Italien.

Maggioresøen har 11 små øer, hvor 8 af dem ligger i Piemonte. Isola Madre, Isola Bella og Isola Pescatori, er de kendteste øer. Gå ikke glip af den flotte have, Palazzo Boromeo på Isola Bella.

Smukke villaer og imponerende fæstninger og slotte er kendetegnede for mange af bygningerne på øerne, og omkring søen. De er med til at bevidne den kultur og rige historie, som området er kendt for.

Snyd heller ikke dig selv for at se en af de største statuer i verden. Statuen af San Carlo Borromeo, der er mere end 30 meter høj. Du finder den i Arona, der ligger i Novara provinsen.

Tag en sviptur til Piemonte

Der er så meget, der skal ses, og der er så mange timer, hvor man bare skal opleve Italien på den måde, som landet kan opleves bedst – nemlig ved at slappe af og simpelthen bare nyde livet i de fantastiske omgivelser.

Men når vi er på disse kanter, er det en god idé at køre en tur rundt i Piemonte og se de mange vinmarker og vingårde, som regionen er så kendt for.

Fra Maggiore søen og ned til Asti, hvor du både kan nyde den kendte vin, hvor den bliver lavet, men også nyde den dejlige natur, er der godt to timers kørsel.

Cirka samme afstand, er der fra Comosøen og ned til Asti.

Kør-selv ferie til Gardasøen

Gardasøen er formentlig det mest populære turistmål, når vi taler om kør-selv ferie, ikke bare til Italien, men i Europa.

Turen er ligetil, hvilket vil sige, at det naturligvis er ned igennem Tyskland, forbi München, videre igennem Østrig, over Brennerpasset, ned igennem Trentino-Alto Adige og ned til Gardasøen.

Kører du uden stop fra den dansk-tyske grænse, er der kun en køretid på lidt mere end 13 timer.

Ferie ved Gardasøen

Gardasøen er med det milde klima og de dejlige vandtemperaturer et yndet turistmål for millioner af mennesker hvert år.

Det dejlige klima kalder på folk allerede fra påsken, og kan i langt de fleste tilfælde strække sig helt hen til slutningen af oktober måned.

Søen er et smukt hav mellem alperne og Norditaliens Poslette. Garda er berørt af de tre regioner, Lombardiet, Trentino-Alto Adige og Veneto.

Palmer, oliventræer og vinstokke omgiver søen, udover maleriske landsbyer, strande, charmerende små havne, parker og naturreservater.

Gardasøen er på alle måder et ideelt feriemål, hvad enten du bare vil nyde sol og sommer, er til motion af forskellig art, eller vil nyde den fantastiske natur.

Oplevelser ved Gardasøen

Der er mange referencer til historie og kultur ved Gardasøen, som du finder i de gamle landsbyer, slotte og kirker, der ligger som perler på en snor langs søens bredde. Stedet er rig på monumenter og museer.

For historieelskere er det de forhistoriske bosættelser ved Valtenesi og Monte Baldo, der især har sin tiltrækningskraft.

Resterne af de historiske villaer ved Desenzano og Toscolano er også værd at studere. Gå heller ikke glip af de middelalderlige borge og fæstninger ved Sirmione og Torri del Benaco.

Kunsten kommer til sin fulde ret i de romanske kirker i Maderno, Sirmione, Bardolino og Cassone. Pilgrimme besøger helligdommene ved Madonna del Frassino, Madonna di Montecastello og Madonna della Corona.

Blandt de mange villaer med smukke haver er Gardone Riviera et besøg værd.

Det er den botaniske have, André Heller også, hvor du finder mere end 2.000 forskellige planter. Vi er igen i Sirmione, hvor du finder det arkæologiske område ved Grotte di Catullo.

Det kan du lave ved Gardasøen

Gardasøen og dens bagland er velegnet til mange slags sportsgrene. Svømme i søen er et krav.

En sejltur ud fra den hyggelige lystbådehavn ved Bogliaco, Campione og Limone er elsket af alle sejlere, og også surfere.

Ved kysten ved Trentino i nord er sejlads og windsurfing også populært, der takket være den meget vind, er ideelt til den slags. Her er de populæreste steder ved Riva del Garda og Nago-Torbole.

Strandende og områderne ved Malcesine og Peschiera er pragtfulde og oplagte til en aktiv ferie i badende solskin.

For dem, der ønsker at slappe i et spabad, er der utallige muligheder på de mange resorts, som der ligger langs søen. Her kan vi nævne Sirmione og Lazise, hvor flere af dem har smukke golfbaner til rådighed.

Livet er en leg, og det er det især på en ferie til Italien og Gardasøen. Sjov og leg finder du så rigeligt af i Gardaland, der blot ligger 4 kilometer fra Peschiera del Garda i den sydlige del af søen.

Helt præcist er vi i byen, Castelnuovo del Garda. Gardaland er en af de største forlystelsesparker i Italien.

Ferie ved Gardasøen

Gardasøen er en fantastisk feriedestination i Norditalien

En af Italiens mest populære feriesteder

Den store guide til Gardasøen

Vi har lavet en guide til Gardasøen. Her får du et spændende og anderledes overblik over både de utallige perler der er ved Gardasøen, som ikke er så kendt af turisterne men elskede af den lokale befolkning.

Hvad så med turistfælderne ved Gardasøen? Ja, nogle af dem bliver du simpelthen nødt til at opleve alligevel, fordi det er det værd!

Tag bilen til støvlens midte

Kør-selv ferie til Toscana

Beliggende i det centrale Italien, mellem Apenninerne, grænsen ned mod Lazio og ud til det Tyrrhenske hav, er Toscana blandt sværvægterne for turisme i hele verden.

Jovist, er det store ord, når der også findes Rom, Milano, Amalfikysten og Sicilien, men det er ikke desto mindre sandt. Toscana tiltrækker mange millioner turister hvert år efter år efter år.

Fra den dansk-tyske grænse er der en køretid på cirka 15 timer, hvis du kører strækningen uden stop.

Ligesom til Gardasøen er det naturligvis ned igennem Tyskland, gennem Østrig, over Brennerpasset, ned til Verona, og videre ned til Modena, ned til Bologna, over Apenninerne inden du rammer Toscana.

De 15 timer er beregnet fra Padborg og ned til Firenze.

Kør selv ferie i toscana

Toscana er på alle måder unik.

De betagende landskaber, de kunstneriske skatte og byerne. Vigtigst er Firenze, der gør Toscana til et enormt tilløbsstykke.

Toscana har mange forskellige ansigter, der starter fra kysten med lange og hvide sandstrande, som skiller sig ud fra kysterne med klipper.

Øerne i Toscana er uforlignelige. Der er 7 øer i det toscanske øhav. Elba, Giglio, Giannutri, Capraia, Pianosa, Montecristo og Gorgona. Elba er den største ø, men ens for dem alle er, at der er et krystalklart hav omkring dem alle.

Der er mange udsigter over uberørte landskaber, som især kan beundres ved de Apuanske Alper samt i de beskyttede områder ved Orbetello lagunen, der er hjemsted for mange trækfugle. Orbetello finder du nede i Grosseto provinsen.

Men de mest karakteristiske landskaber i Toscana, hvor naturen, harmonisk, kombineres med menneskets tusindårige tilstedeværelse.

Den fantastiske Baratti bugt ved Livorno, Vetulonia ved Grosseto, Pitigliano, som du ligeledes finder i Grosseto provinsen, er begge enestående byer, bygget sammen med naturen.

Byerne er et vidnesbyrd fra etruskernes civilisation. Byerne Roselle og Cosa, som også ligger ved Grosseto, er begge med til at give minder fra romertiden.

Grosseto provinsen, er altså hjemsted for mange unikke seværdigheder, og hernede, tæt på grænsen til Lazio, findes der uendelig mange campingpladser.

Det er dog de middelalderlige byer, der er emmer af historie, slotte, store forsvarsværker og kirker, som Toscana er kendt for. Her er det værd at nævne byer som San Gimignano, Volterra og Siena, der alle ligger i den centrale del af Toscana, syd og vest for Firenze.

Landskaber, der skiller sig ud, blandet med middelalder, er Crete Senesi, Val d’Orcia, Garfagna, Chianti og Maremma.

Det skal du opleve på kør-selv ferien i Toscana

Når man er på kør-selv ferie, er det måske ikke mere køretid, som der er lyst til, når destinationen er ramt. Tiden kan også være en faktor, men har du minimum 2 uger til rådighed, bør der være plads, tid og interesse for at se nogle af de mange seværdigheder i regionen.

Toscana består af mange kulturelle seværdigheder, der er blevet anerkendt af UNESCO’s verdensarvsliste

Firenze med Medici familien i centrum, der leverede kunst fra den allerøverste hylde i middelalderen og renæssancen. Byen er et stort udendørs museum, hvor du kan se Duomo, Santa Maria Novella, Palazzo Vecchio og Uffizi galleriet med det ene store og unikke mesterværk efter det andet og meget, meget mere.

Charmen ved byen findes mange steder i byen. Men det, som står klarest for mange, er broen, Ponte Vecchio, der med sine håndværkerbutikker, er med til at skabe en god atmosfære for de besøgende.

Siena er også et must, når du besøger Toscana. Her bliver vi mødt af middelalderlige små gader og stræder, der alle fører ned til Piazza del Campo, som er vært for det verdensberømte Palio løb i juli og august. Sienas centrum er anerkendt af UNESCO.

Pisas seværdigheder er samlet omkring Piazza dei Miracoli, som også er prydet med anerkendelse fra UNESCO. Her finder du det skæve tårn, kampanilen og dåbskapellet.

Det historiske centrum i Pienza, har været på UNESCO siden 1996. Byens charmerende centrum er dedikeret til Pave Pius II, som gav så meget til byen, og forsøgte at lave den ”ideelle by” under renæssancen.

Mange små landsbyer fortjener også at blive nævnt, men vi kan jo desværre ikke nævne dem alle. Dog slår vi et slag for et besøg til San Gimignano, som prydes med de mange tårne, naturligvis anerkendt som verdensarv.

Val d’Orcia er et billedskønt og smukt landskab, der med sin skønhed inspirerede så mange renæssancekunstnerne. Dette landskab i den sydlige del af Toscana står også på UNESCO’s liste over verdensarv.

Det kan du lave i Toscana

Toscana har mulighed for at levere et bredt tilbud til turisterne, som kan dække alle behov og ønsker. Aktiv ferie, alslappende ferie, rejseruter, som kan gå igennem den smukkeste natur, kunst og en rig historie.

Det toscanske øhav giver mulighed for badning og afslapning, men også for aktiv sport med sejlads, windsurfing eller dykning. En god måde at besøge kysterne på er på cykel, og udover en cykeltur langs kysten, fører det sig også ind i de mange grønne fyrskove.

For natteravnene og for dem der vil feste er der gang i den på natklubber i Viareggio, Forte dei Marmi, Porto Ercole og Porto Santo Stefano.

Regionen er kendt for sit landskab, som også kan give en god ferie på landet. Ved Maremma eller Chianti, eller et helt tredje sted, er populære feriesteder, hvor der er fred og ro. Dette kan let kombineres med en tur på mountainbike, vandreture eller ture på heste.

Der er flere gastronomiske ruter i Toscana. Regionens vin er verdenskendt, og der er flere vinruter, du kan vælge, for at gøre stop på flere gårde, hvor der findes god mad og smagsprøver af den lokale vin. Toscana leverer nogle af de bedste vine i Italien. Både Chianti vinen, Nobile fra Montepulciano og Brunello vinen skal nævnes.

En sviptur til Ligurien

Denne smalle region i norditalien er ikke så tiltrukket af kør-selv folket fra nord, som de nævnte steder ved Adriaterhavet, Gardasøen og Toscana, trods regionens beliggenhed små 200 kilometer syd for Milano.

Men Ligurien er lige værd at nævne, for den er godt pakket ind i læ for nordens kolde vinde med bjergene i baglandet, der giver mange flotte udsigter over Middelhavet.

Genova, der ligger i den centrale del af regionen, med flotte kyststrækninger på hver sin side af byen. Mod vest, på vej mod grænsen til Frankrig, og mod øst, der strækker sig helt over til grænsen til Toscana.

Pragtfulde steder med gode bademuligheder og shopping, finder du bl.a. ved Cinque Terre, Portofino, Portovenere, San Remo og Ventimiglia.